Alternativet og Sambandspartiet: Moderniser rigsfællesskabet med en minister

Sambandspartiet tager godt imod Alternativets forslag om at udnævne en minister for rigsfællesskabet. Nuværende færøske folketingsmedlemmer er mildt sagt skeptiske

Alternativets forslag i sidste politiske program indeholder et forslag om en roterende minister for rigsfællesskabet.

– Grundtanken er god, siger Edmund Joensen, som sad i folketinget for Sambandspartiet fra 2007 til 2015 og genopstiller til næste folketingsvalg.

Alternativet foreslår, at Udenrigsministeriet lægges sammen med Forsvarsministeriet, og det nye ministerium skal have tre ministre: 1) en udenrigsminister, 2) en minister for udvikling og global retfærdighed og 2) en minister for Nordatlanten.

– Ministerposten for Nordatlanten vil rotere på skift mellem Danmark, Færøerne og Grønland og varetage rigsfællesskabets interesser, står der i Alternativets politiske udspil.

Nok så optimistisk
Edmund Joensen støtter tanken om en minister for rigsfællesskabet, men han tvivler på, om Alternativets form er den rigtige.

Edmund Joensen, der i dag sidder i lagtinget, er dog overbevist om, at arbejdet med nordatlantiske forhold ville gå betydeligt lettere, hvis en dansk statsminister udpegede en rigsfællesskabsminister.

Det ville også modernisere rigsfællesskabet.

– Når du har mange ministerier, som har mange andre ting at tage sig af, så har de en administration som fokuserer på deres område. Hvis der var en minister for Færøerne og Grønland, ville det ministerium været gearet til at løse deres område, siger Edmund Joensen til Kringvarp Føroya.

Ugleset med en færing som dansk minister
Folketingsmedlemmerne Sjúrður Skaale, Javnaðarflokkurin/Socialdemokraterne, og Magni Arge, Tjóðveldi/Republikanerne, synes derimod, at det ikke er en god ide men en minister for rigsfællesskabet.

Sjúrður Skaale kan godt se nogle praktiske fordele i, hvis der sad minister for rigsfællesskabet. I dag kan det være svært at komme igennem til statsministeren der har rigsfællesskabet, som en del af hans ansvarsområde.

Sjúrður Skaale mener dog ikke, at en minister for rigsfællesskabet er den rigtige løsning.

– Hvis der sad en minister og han havde ansvaret for Færøerne, så ville det bære præg af at være en koloniminister, som man havde i gamle dage. Det tror jeg ikke, at færinger ville kunne lide.

– Jeg tror heller ikke, at man ville kunne lide, at en færing skulle være minister i Danmark og skulle stå til ansvar for det danske system. Vi har vores eget, siger Sjúrður Skaale til Kringvarp Føroya.

Bedre kommunikation
Ikke overraskende siger Magni Arge, Tjóðveldi, klart nej til noget, der bare ligner en minister for rigsfællesskabet.

I stedet vil han lægge større vægt på at overtage flere sagsområder og få større råderum i udenrigspolitikken.

– I de tilfælde, hvor der er noget vi kan være fælles om, så kan man samarbejde mellem den danske regering og landsstyret om fællessager, til man engang tager ansvaret selv. Jeg kan se en mening i at have en bedre kommunikation. Jeg tror, vi er for lidt orienteret om blandt andet hvad foregår på forsvarsområdet.

– Det må være sådan, at vi bestemmer over vores forhold og Danmark for sine forhold. Så må de regeringer tale sammen om forholdene, siger Magni Arge.

Facebooktwitter
+ posts

Facebook kommentarer