Færøerne og Storbritannien har allerede indledt fiskeriforhandlinger for 2021. Storbritannien vil meddele, at de er en kyststat i forhold til pelagisk fiskeri. Det kan komplicere efterårets forhandlinger om fiskekvoter i Nordatlanten
Den britiske regering har indkaldt repræsentanter for det færøske fiskeriministerium til indledende fiskeriforhandlinger i London i disse dage.
Det er en konsekvens af, at Storbritannien forlader EU 31. januar. De næste 11 måneder er en Brexit-overgangsperiode, hvor EU og Storbritannien skal aftale, hvordan samarbejdet skal foregå i fremtiden.
Storbritannien skal ikke kun forholde sig til samarbejdet med EU og fremtiden, men også andre lande. Fiskeriet er et vigtigt erhverv for Storbritannien, og det pelagiske fiskeri spiller en stor rolle.
-Vi har fået et godt samarbejde med britiske myndigheder på fiskeriområdet. De henvendte sig til os for 14 dage siden med en forespørgsel om at indlede forhandlingerne, og selvfølgelig er vi klar til det, siger den færøske landsstyremand for fiskerianliggender Jacob Vestergaard til Kringvarp Føroya.
Endnu er det for tidligt at sige, hvordan en fiskeriaftale med Storbritannien skal se ud, men parterne har allerede lagt en plan for, hvordan man arbejder fremover.
-Vi har aftalt, hvordan vi arbejder hen imod en fiskeriaftale med Storbritannien, uddyber landsstyremanden.
Ny kyststat
Færøerne har lavet en aftale med EU og Norge om makrelfiskeri i 2020. EU, Færøerne, Island, Norge og Rusland er enige om en sildeaftale for 2020, og Island, EU, Norge og Færøerne har en aftale om fiskeriet efter sortmund i år.
Ifølge Jacob Vestergaard vil Storbritannien sende et brev til alle kyststater, som fisker pelagisk fisk, og meddele, at Storbritannien vil være en selvstændig kyststat ved de næste forhandlinger i efteråret.
Dermed kan forhandlingerne blive yderligere kompliceret. De senere år har alle kyststaterne sjældent været enige om alle de pelagiske fiskearter. Dertil har Grønland været observatør til nogle af forhandlingerne.
Færøerne fisker en del af sine pelagiske kvoter i britisk farvand, og dermed kan Storbritannien blive en mere eftertragtet forhandlingspartner end EU.
Alliance mod EU
Spørgsmålet er, om Storbritannien og Færøerne er i gang med en ny alliance mod for eksempel EU.
-Det er også en mulighed. Færøerne er en stor spiller, når det gælder kyststatforhandlinger. Storbritannien er vores nærmeste nabo. Det er oplagt, at vi har bilaterale forhandlinger med dem. Men vi skal også forsøge at have så gode forbindelser med alle som muligt, siger Jacob Vestergaard.
Ministre skal mødes
Mødet i London i disse dage har været på embedsmandniveau. Britiske myndigheder har flere gange været på Færøerne igennem det sidste år.
Jacob Vestergaard oplyser overfor Kringvarp Føroya, og nu skal sagen op på højere politisk niveau. Den britiske fiskeriminister vil gerne mødes med landsstyremanden. -Jeg ser det som et positivt signal, at de henvender sig til Færøerne, og det vil vi forsøge at få så meget ud af som muligt.
Facebook kommentarer