Færøsk firma skal teste grønlændere for COVID-19

Amplexa Genetics i Odense har lavet en aftale med Landslægen i Grønland om, at løse opgaven med at teste grønlændere for coronavirus COVID-19.

COVID-19 er brudt ud som en pandemi, og virussen har også ramt Grønland.

Det har stor betydning at teste befolkningen, i arbejdet med at håndtere landets tiltag mod sygdommen, men der er ikke umiddelbar mulighed for at udføre test i Grønland. Derfor er prøverne hidtil blevet sendt til Serum Institut i København.

Grønland har haft et ønske om at kunne udføre test i Grønland. Derfor har Landslægen lavet en aftale med det det privatejede færøske firma i Odense, Amplexa Genetics, om at opstille et testlaboratorium i Nuuk.

150 prøver om dagen

Amplexa Genetics sender testudstyr og mandskab til Nuuk på tirsdag (7. april)

Testkapaciteten vil ligge på omkring 100-150 prøver om dagen. Alle prøverne skal analyseres i Nuuk, og borgerne vil kunne forvente at få svar på prøven et til to døgn efter, at Amplexa Genetics har modtaget dem.

Det er landslægen i Grønland, Henrik L. Hansen, som står i spidsen for at koordinere projektet.

Løsningen med at analysere prøverne i Nuuk vil uden tvivl medføre, at borgerne får hurtigere svar på deres prøver.

-Coronavirussen har bredt sig til hele verden, og den har haft store konsekvenser for samfundet. Vi vil gerne hjælpe til, hvor vi kan. Derfor er vi glade for, at vi kan komme til Grønland og forkorte behandlingstiden for den enkelte borger, og ikke mindst for myndighederne, så de kan træffe de rigtige beslutninger for at bekæmpe virussen, siger Hans Atli Dahl, teknisk direktør i Amplexa Genetics.

Facebooktwitter
+ posts

Facebook kommentarer