Forsvarsministeren og justitsministeren skal i samråd i Færøudvalget 18. september. De skal svare på spørgsmål om kritisk infrastruktur og fælles forslag mellem Danmark og Færøerne om skærpelse af cybersikkerhed.
Det er Sjúrður Skaale, folketingsmedlem for Javnaðarflokkurin, som har stillet spørgsmålene.
Oprindeligt ville Sjúrður Skaale have statminister Mette Frederiksen (S) i samråd, men hun sender i stedet forsvarsminister Trine Bramsen (S) og justitsminister Nick Hækkerup (S).
Baggrunden for samrådet skal findes den 13. maj, hvor Mette Frederiksen meddelte, at der vil ved kommende folketingssamling blive fremlagt et forslag om, at Danmarks politik i forhold til cybersikkerhed skal skærpes. telekommunikation skal defineres som kritisk infrastruktur og dermed som sikkerhedspolitisk sag.
Kursændring med konsekvenser
– Spørgeren er enig i, at dette er et nødvendigt skridt. Men det er en markant kursændring forhold til den hidtidige linje, hvor man fra regeringens side f.eks. ikke har haft nogen holdning til, hvilken udbyder af udstyr til telekommunikation danske selskaber har valgt, skriver Sjúrður Skaale i bemærkningerne til spørgsmålene.
Sjúrður Skaale påpeger, at erhverv et område, som er overtaget af det færøske hjemmestyre, ovg sikkerhedspolitik et fællesområde for hele riget. Kursændringen kan få konkret betydning på Færøerne, og muligvis også økonomiske konsekvenser og for forholdet mellem Færøerne og Danmark.
Spørgsmålene
Samrådet er på fredag 18. september klokken 13.
Spørgsmålene lyder:
1. Hvad er de konkrete årsager til, at regeringen vil skærpe Danmarks politik i forhold til cybersikkerhed, som det blev meddelt i Berlingske Tidende den 13. maj?
2. Statsministeren har været i dialog med lagmanden, og de er nået til enighed om de bebudede ændringer, men det er lagtinget, der har det sidste ord. Vil de kommende regler være gældende for Færøerne, såfremt Færøernes Lagting beslutter sig for ikke at tilslutte sig dem?
3. Handels- og telekommunikationsområderne er hjemtagne sagsområder på Færøerne, og det er derfor Færøerne, der i nugældende ordning skal træffe alle afgørelser, f.eks. om valg af udbyder til at udbygge 5G-infrastrukturen. Hvem skal træffe disse afgørelser, når den bebudede nye ordning er sat i kraft?
4. Vil ministrene redegøre for, hvorvidt regeringen mener at sagsområder, som Færøerne har overtaget, kan flyttes tilbage til Danmark?
5. Den 6. april 2000 sagde statsminister Poul Nyrup Rasmussen fra Folketingets talerstol, at regeringen var villig til at indlede forhandlinger om et nyt fællesskab mellem Færøerne og Danmark, der indebar uigenkaldelighed af overtagede sagsområder. Mener ministrene, at det principielt er muligt at indgå en sådan ordning?
6. Hvis den nye ordning vil føre til en tilsidesættelse af færøske selskabers kommercielt begrundede planer på telekommunikationsområdet, og det vil medføre et kommercielt tab, hvem vil skulle dække det tab?
Facebook kommentarer