Danmark har ikke planer om at overtage sagsområder fra Færøerne i forbindelse med ny lovgivning om kritisk infrastruktur. Det erklærede forsvarsministeren og justitsministeren i et samråd i Færøudvalget.
Samrådet var indkaldt af folketingsmedlem Sjúrður Skaale, Javnaðarflokkurin, for at få besvaret en række spørgsmål vedrørende den nye lovgivning om kritisk infrastruktur.
Mette Frederiksen offentliggjorde 13. maj i år planerne om at skærpe lovgivningen om cybersikkerhed. Telekommunikation skal nu defineret som kritisk infrastruktur og være en sikkerhedspolitisk sag.
Da Færøerne har overtaget erhvervsområdet har diskussion været, om Danmark tilbagekalder et sagsområde eller blander sig i et område, som er hjemtaget.
Det var også essensen i samrådet, hvor forsvarsminister Trine Bramsen og justitsminister Nick Hækkerup, begge fra Socialdemokratiet, deltog 18. september.
Forsvarsministeren prøver at mane alle spekulationer af vejen om, at Danmark er ved at overtage en hjemtaget kompetenceområde.
-Mit og justitsministerens klare budskab har været, at vi selvfølgelig går hånd i hånd med Færøerne på dette område med den respekt for den opdeling, som der er, siger Trine Bramsen.
Kan selv vælge leverandør
Trine Bramsen ville hverken på samrådet eller efterfølgende gå ned i detaljer om, hvordan lovgivningen kommer at se ud.
Lovforslaget udarbejdes i samarbejde med Grønland og Færøerne, og det forventes at blive fremsat tidligt næste år, oplyste Trine Bramsen på samrådet.
Lovgivningen kommer ikke til at ramme nuværende aftale, som det færøske teleselskab har med Huawei som 4G leverandør, oplyste Trine Bramsen.
Det færøske teleselskab kan i fremtiden selv kan vælge 5G leverandør, men denne selvfølgelig skal leve op til de strammere krav i den nye lovgivning, tilføjede hun.
Hun forsikrede tillige, at det ligger i kortene, at den ny lovgivning kunne føre til, at 2G, 3G eller 4G-udstyr ikke skal pilles ned.
Fortænkt spekulation om færøsk nej
Der har været en del debat på Færøerne om den nye lovgivning, og spørgsmålet er, hvad der sker, hvis Færøerne vælger ikke at vedtage loven. Vil Danmark så overtage sagsområdet igen, da Danmark sidder på det sikkerhedspolitiske område?
-Det er alt sammen fortænkte scenarier, og det vil hellere ikke være passende at forholde sig til. Lige nu foregår der et arbejde i god ro og orden med inddragelse af Færøerne. Jeg hører, at der er god fremdrift i arbejdet, siger Trine Bramsen.
Tilfredse færinger
De to færøske folketingsmedlemmer er tilfredse med budskabet fra de to ministre.
-Formålet med samrådet var at få sikkerhed for, at Danmark ikke – ved at omdefinere et sagsområde og sige at det nu er en sikkerhedssag – kan tage det tilbage fra Færøerne, så og det ikke længere et færøsk sagsområde. Vi fik at vide, at det ikke vil ske, siger Sjúrður Skaale.
Også Sambandspartiet er tilfredse med svaret.
-Alle spekulationer blev tilbagevist om, at Danmark vil begive sig ind på færøsk kompetenceområde. Danmark vil ikke tage noget tilbage, som Færøerne har myndighed over, siger Edmund Joensen.
Stigende trusler
Trusselsbilledet stiger dag for dag, når det gælder cyberangreb på kritisk infrastruktur. Derfor bliver landene i rigfællesskabet nødt til at tage truslen alvorligt.
-Vi må geare vores infrastruktur, så vi hverken på den korte eller lange bane risikerer at udsætte vores demokratiske samfund, vores tryghed for de trusler og dermed potentielle angreb, siger Trine Bramsen.
Ifølge Sjúrður Skaale har Færøerne ikke andet valg end at følge med.
-Færøerne bliver nødt til at tage dette alvorligt. Vi skal behandle det i lagtinget og lagtinget skal lave en lov, som sikrer os mod det (cyberangreb, red). Det er jeg overbevist om, at lagtinget vil gøre. Hvis lagtinget ikke gør det, som alle andre lande i Europa gør, og siger, at kritisk infrastruktur ikke handler om sikkerhed, så har vi en anden situation. Jeg kan ikke forestille mig, at vi ender i den situation, siger Sjúrður Skaale.
Facebook kommentarer