Færøerne og Grønland skal analysere udfordringer i Arktis

Både Færøerne og Grønland får plads i en ny analysegruppe, som den danske regering har nedsat. Analysegruppen skal identificere udfordringer og konsekvenser i forbindelse med den udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation.

Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet meddeler, at de nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske landskab skal kortlægges. Det regelbaserede internationale samarbejde er udfordret og stormagtsrivaliseringen er tilbage. Det kan have konsekvenser for hele rigsfællesskabet.

Resultaterne fra den nye analysegruppe, som ledes af ambassadør Michael Zilmer-Johns, skal indgå i det næste forsvarsforlig.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) siger, at regeringen vil lægge flere kræfter i analyse- og hjernekraften i udenrigs- og sikkerhedspolitikken.

-Danmark er en kerneallieret i NATO. Vi leverer et flot og aktivt engagement i verdens brændpunkter. Det høje niveau vil vi fastholde og vi vil bruge kræfterne dér, hvor de gør den største forskel. Analysen skal forberede os på de kommende udfordringer, som et nyt forsvarsforlig skal tage hånd om og ligge i forlængelse af regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, der kommer senere i år, siger Jeppe Kofod. 

Klar i 2022

Først og fremmest kommer analysegruppen at bestå af repræsentanter fra Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, Finansministeriet og Justitsministeriet samt Forsvaret. 

I sager som gælder Arktis og Nordatlanten kommer den grønlandske regering og den færøske regering at deltage på lige fod i analysegruppen. Statsministeriet deltager som observatør.

-Trusselsniveauet ændrer sig i disse år. Desværre ikke til det bedre. Truslerne bliver flere og mere komplekse. Derfor skal vi være på forkant med udviklingen og investere mere i vores sikkerhed. Vi skal investere klogt og i de kapaciteter vi reelt skal bruge – og derfor er det afgørende, at vi har et solidt grundlag. Her er analysearbejdet afgørende, siger forsvarsminister Trine Bramsen (S).    

Analysegruppen vil også trække på dansk, grønlandsk, færøsk og international ekspertise bl.a. via en følgegruppe bestående af videnspersoner med særlig indsigt i området fra blandt andet relevante interesseorganisationer, erhvervslivet og forskningsmiljøet.

Analysen forventes at være klar i begyndelsen af 2022, og analysen vil blive gjort offentlig tilgængelig.

 Dansk Institut for Internationale Studier og Center for Militære Studier vil bidrage til analysearbejdet.

Facebooktwitter

Facebook kommentarer