Færøerne skal kunne handle med alle stormagter, men sikkerhedspolitisk skal der ikke herske nogen tvivl om, at Færøerne hører til i Vesten. Det erklærer lagmand Bárður á Steig Nielsen.
På Færøerne foregår en aktuel debat om, hvorvidt og hvem skal give Danmark lov til at opsætte en varslingsradar.
Midt i debatten har lagmand Bárður á Steig Nielsen, Sambandsflokkurin, skrevet et læserbrev, hvor han har behov for at markere Færøernes position i verden, når det kommer til sikkerhedspolitik.
– Vores strategiske position i Nordatlanten er ikke til salg for højstbydende. Vi er en del af Vesten og NATO, fastslår lagmanden.
Passiv for længe
Med afslutningen af den kolde krig blev interessen mindre og mindre for Færøerne, og 2007 blev varslingsradaren på Sornfelli, som holdt øje med fremmede fly omkring Færøerne, slukket. Men i takt med at stormagtsrivaliseringen er blusset op igen også i Arktis, er radaren blevet aktuel igen.
Bárður á Steig Nielsen siger, at Færøerne ikke kan ignorere situationen og være passive, mens stormagterne gør sig til for Færøerne.
Lagmanden siger blandt andet, at Færøerne skal tage del i forsvaret i Nordatlanten, og sammen med de allierede at sørge for, at sikkerheden og færøske sikkerhedsinteresser bliver passet. Færøerne skal også turde sige, hvilke interesser de har, og at passiviteten har stået på for længe.
Lagmanden påpeger også, at et forbedret samarbejdet i rigsfællesskabet har åbnet for flere muligheder, og at den danske regering har vist en velvilje overfor Færøerne.
Handel og sikkerhed er hver sit
Bárður á Steig Nielsen lægger ikke skjul på, at Færøerne bør leve op til sin del af sikkerheden og tillade en radar, bliver opsat på Færøerne, og at Færøerne er stærkere i et fællesskab med Vesten og NATO.
Men når det kommer til handel, så skal Færøerne kunne handle med alle. Også Rusland og Kina, som måske især USA har et anstrengt forhold til.
– Færøerne bør, som andre lande omkring os, prioritere åbent og gennemsigtigt samarbejde med blandt andet Kina og Rusland om sager, som har vores fælles interesse. Udgangspunktet er, at åbent samarbejde gavner alle parter, og det er en forudsætning for stabilitet og vækst i verdenssamfundet. Men i vores ihærdighed for at arbejde sammen bør vi på Færøerne ikke se bort fra demokratiske spilleregler, understreger Bárður á Steig Nielsen.
Landsstyret træffer afgørelsen
Danmark har i forsvarsforligskredsens aftale allerede afsat 400 millioner kroner til en varslingsradar på Færøerne.
Regeringen har dog givet udtryk for, at den endelige afgørelse skal træffes på Færøerne.
Landsstyremanden i udenrigsanliggender, Jenis av Rana, Miðflokkurin, har indledt forhandlinger på embedsmandsniveau med Danmark om radaren.
Han har opbakning fra et flertal i udenrigsudvalget i lagtinget. Når forhandlingerne er færdige, vil landsstyremanden præsentere forhandlingsresultatet for udvalget. Den endelige afgørelse ligger hos landsstyret. Det bekræfter Jenis av Rana i svar til lagtingsmedlemmet, Bjarni Kárason Petersen, Framsókn.
Oppositionen vil have radarsagen i lagtinget
De tre oppositionspartier, Framsókn, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin, kræver, at sagen bliver behandlet i lagtinget, og at lagtinget til syvende og sidst skal bestemme, om det bliver et ja eller nej.
Både Jenis av Rana og lagmanden har påpeget, at der er tale om mange fortrolige oplysninger, og derfor kan sagen ikke behandles i lagtinget. Dertil er størstedelen af lagtinget repræsenteret i udenrigsudvalget, lyder argumentationen fra koalitionen.
Facebook kommentarer