Lederne i rigsfællesskabet mødes 10. juni, men denne gang mødes også flere af ministrene for andre ansvarsområder. Årsagen er behovet for at drøfte udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik.
Årets rigsmødet bliver afholdt på Marienborg, hvor statsminister Mette Frederiksen, lagmand Bárður á Steig Nielsen og formand for Naalakkersuisut Múte Bourup Egede mødes for første gang siden en ny regering på Grønland blev dannet.
Statsministeriet oplyser, at der bliver drøftet emner af fælles interesse.
Men i forhold til andre rigsmøder, bliver der i forlængelse af rigsmødet denne gang holdt møder mellem flere af ministrene i de tre lande i rigsfællesskabet.
Udenrigsminister Jeppe Kofod, landsstyremand for udenrigs- og kulturanliggender Jenis av Rana, naalakkersuisoq for Erhverv, Handel, Udenrigs og Klima Pele Broberg, justitsminister Nick Hækkerup, landsstyremand for finanser Jørgen Niclasen samt forsvarsminister Trine Bramsen, deltager.
Anledningen er drøftelse af udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik.
-Regeringen har et klart ønske om at styrke samarbejdet med Færøernes landsstyre og Naalakkersuisut på det udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske område. Og jeg ser derfor også meget frem til vores fælles drøftelser på Marienborg, siger Mette Frederiksen.
Naturlig udvikling
Færøernes lagmand, Bárður á Steig Nielsen, siger til nyhedsmediet in.fo at, at stormagternes interesse for Arktis fører til, at det er nødvendigt at inddrage Færøerne og Grønland mere i sikkerheds, forsvars- og udenrigspolitik.
-Det bliver mere og mere aktuelt, at vi er taler sammen om disse forhold, så vi ved hvad foregår. Sagen om radaren på Færøerne er et eksempel på det. Det er en naturlig udvikling, som sker i verden, og dermed at rigsfællesskat udvikler os, siger Bárður á Steig Nielsen.
Grønlandsk afmilitarisering
Der er særlig fokus på Pele Broberg fra partiet Naleraq. Den ny regering i Nuuk, som består af IA og Naleraq, har afmilitarisering på programmet.
Det er uklart, hvad det indebærer, men Pele Broberg er ikke interesseret i den arktiske kapacitetspakke til 1,5 milliarder kroner, som bl.a. rummer en uddannelse i Kangerlussuaq, selv om den danske regering betragter initiativer med bl.a. droner som overvågning og suverænitetshåndhævelse og ikke en offensiv foranstaltning.
–Det er muligt, man har hørt den tidligere regering, som havde det smallest mulige flertal i det grønlandske parlament, men man har ikke drøftet pakken med den nyvalgte regering. Vi har en klar strategi om demilitarisering, og vi er ikke interesserede i hverken droner, forsvarsuddannelse eller dansk militær tilstedeværelse i Grønland, siger Pele Broberg til forskellige medier.
Folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen (IA), som er partifælle med regeringenschefen Múte Bourup Egede, støtter arktiskpakken.
-Hvis man forventer kun at etablere en civil kystvagt, så er jeg nødt til at sige, at den tid er forbi. Der foregår nogle ting i vores område, man er nødt til at overvåge og være meget mere årvågne overfor, siger Aaja Chemnitz Larsen til Sermitsiaq.
Facebook kommentarer