Der er risiko for at økonomien på Færøerne er overophedet. Derfor bør landsstyret sætte tiltag i værk for at sikre, at det ikke sker. Det siger Nationalbanken i sin nyeste kvartalsrapport. Samme advarsler lyder fra Det Systemiske Risikoråd.
Færøske politikere har indenfor kort tid hørt tre advarsler om, at økonomien er ved at løbe løbsk. Første advarsler kom fra Økonomisk Råd på Færøerne i den årlige efterårsrapport, den næste fra Nationalbanken i tredje kvartaloversigt og 22. september kom Det Systemiske Risikoråd med samme advarsel til danske myndigheder.
Det Systemiske Risikoråd siger, at økonomien er i kraftigt opsving. Faren er, at økonomien er afhængig af fiskeri og historisk været store udsving i økonomien.
-Der er klare tegn på opbygning af systemiske finansielle risici på Færøerne. Hvis økonomien er drevet af midlertidige forhold, kan det – sammen med høje og stigende huspriser i Thorshavn – indebære risiko for, at et kraftigt omslag i økonomien blandt andet påvirker boligmarkedet. Det kan medføre store tab i de færøske banker, siger Det Systemiske Råd i en advarsel til erhvervs – og vækstminister Troels Lund Poulsen.
Højkonjunktur med forøget styrke
Færøernes højkonjunktur, der begyndte i 2013, ser ud til at fortsætte med forøget styrke, siger Nationalbanken i kvartalsoversigten for 3. kvartal, der indeholder en vurdering af færøsk økonomi.
Risikoen for økonomisk overophedning gælder særligt i byggeriet. Nationalbanken anbefaler at lokke flere færinger hjem ved at mindske skattefordele ved arbejde i udlandet. Det ville samtidig øge skatteindtægterne.
Arbejdsløsheden er lav og landstyret, kommunerne og offentlige ejede selskaber laver store investeringer i blandt andet infrastruktur og sygehuse. Nationalbanken skriver, at beløbet forventes at blive 1,3 milliard i 2016. Det svarer til 7,3 procent af BNP, hvilket er 20 procent højere end i 2014.
Nationalbanken forventer tillige, at offentlige investeringer stiger yderligere 34 procent frem til 2018.
– Der er dermed risiko for, at den offentlige sektor og offentligt ejede virksomheder medvirker til at presse økonomien yderligere over dens kapacitetsgrænse, advarer Nationalbanken.
Overskud er for lille
For første gang i otte år får landskassen overskud i år, hvis finansloven holder. Dette skyldes de stærke konjunkturer, men der er også andre udfordringer.
Det strukturelle underskud på den offentlige saldo bliver 1,1 procent af BNP i 2016 (den strukturelle saldo er en beregningsteknisk rensning for konjunktursvingninger, red.).
Videre har Færøerne betydelige demografiske udfordringer, som intensiveres de næste 40 år (stadig flere ældre).
Færøernes Økonomiske Råd (FØR) anbefalede sidste år, at finanspolitikken strammes varigt med 5 procent af BNP, hvis den offentlige gæld skal stabiliseres.
Udskyd tunnelbyggerier
– Det offentlige forbrug og investeringer har historisk været med til at forstærke konjunkturerne i perioder. Der er risiko for, at det gentages i den nuværende højkonjunktur. Landsstyret bør overveje at udskyde en del af de meget store investeringer til økonomien er kommet ned i gear, skriver Nationalbanken.
Selv om indtægterne har været høje på grund af eksporten af fiskevarer, så vurderer Nationalbanken på baggrund af Færøernes Økonomisk Råds rapporter, at væksten drives af både indenlandsk og udenlandsk efterspørgsel, især meget store investeringer i den offentlige sektor og i offentlige virksomheder.
På den baggrund vurderer Nationalbanken, at
• det strukturelle underskud på de offentlige finanser bør vendes til et overskud hurtigere end planlagt,
• de langsigtede udfordringer for den finanspolitiske holdbarhed bør håndteres nu, og
• landsstyrets og kommunernes budgetter bør koordineres bedre for at sikre en samlet styring af de offentlige finanser.
Et diagram i kvartalsoversigten viser, at færingerne passerede danskerne i disponibel bruttonationalindkomst omkring 2014.
Regeringen skal svare
Regeringen er forpligtet til, inden er periode på tre måneder, at afgive en redegørelse, hvori advarslen fra Det Systemiske Risikoråd skal adresseres. Og om den giver anledning til at foretage nærmere vurderinger, gennemføre tiltag eller lignende.
Det Systemiske Risikoråd siger, at hvis udviklingen med huspriser fortsætter med at stige og udlånet hos bankerne ligger på et højt niveau, kan Rådet bede ministeren om at aktivere den kontracykliske kapitalbuffer på Færøerne.
Det betyder, at ministeren kan sætte bankerne større kapitalkrav, så et eventuelt økonomisk tilbageslag ikke udvikler sig til en systemisk krise.
Facebook kommentarer