Ordlyden i en færøsk forfatning vil ikke forholde sig til Færøernes statsretlige konstruktion. Det kom frem i et debatprogram om den færøske forfatning, som skal til folkeafstemning næste år.
Formanden for Tjóðveldi (Republikanerne), Høgni Hoydal, er stadig stålsat. Han siger, at hans parti ikke kan godtage en færøsk forfatning, hvor det står, at Færøerne accepterer den danske grundlov og de aftaler, som er lavet mellem Færøerne og Danmark.
– Når vi skal have en folkeafstemning, må vi være klar over, at vi må aldrig acceptere, at vi lægger magten hos det færøske folk andre steder, siger Høgni Hoydal til Kringvarp Føroya i et debatprogram.
Respekt for grundlov og aftaler
Efter 12 års forarbejde blev et forslag om en færøsk forfatning (stjórnarskipan) fremsat i august 2010. Efter førstebehandlingen blev forslaget behandlet i et udvalg, som ændrede indledningen forud for lagtingets andenbehandling 2. maj 2012.
Nu stod der, at “en færøsk forfatning respekterer de styrelsesformer og aftaler, som er gældende, når den bliver sat i kraft”.
Alle partierne bortset fra Tjóðveldi kunne godtage denne ordlyd.
Tjóðveldi mente dengang ligesom i dag, at forslaget dermed ville anerkende hjemmestyreloven og grundloven og Danmark som overmagt.
Det mislykkedes at lave et bredt forlig. Forslaget bortfaldt, da det ikke blev færdigbehandlet i den pågældende lagtingssamling.
Folkevilje
Det kom frem i radiodebatten, at formuleringen om respekt for aftaler og grundloven er streget i indledningen i forslaget til en færøsk forfatning, som sendes til folkeafstemning i 2017.
Der vil ikke stå noget i indledningen om Færøernes statsretslige situation. I stedet vil der stå, at „Færøernes folk har magten på Færøerne, at Færøernes folk, når det vil, kan løsrive sig, og at ingen magt kan tages fra Færøernes folk uden at de giver deres samtykke”.
Helgi Abrahamsen, tidligere lagtingsmedlem for Sambandspartiet, og som var med at lave forslaget til en færøsk forfatning i 2010, kan ikke forstå, at ordlyden fra 2010 er fjernet.
– Det var kun Tjóðveldi, der ikke kunne godtage sætningen. Om det skal så i forfatningen, at vi skal løsrive os, så må det stå hvem vi skal løsrive os fra, siger Helgi Abrahamsen.
Høgni Hoydal siger, at forfatningen ikke handler om løsrivelse.
– Når forfatningen er vedtaget, kan det færøske folk tage stilling til, om de vil løsrive sig eller være i rigsfællesskabet, siger Høgni Hoydal.
Pres fra Danmark
Efter forslaget om en færøsk forfatning blev fremsat i 2010, lavede det danske justitsministerium et notat om, at al magt på Færøerne er givet færingerne fra Danmark, og at lagtinget ikke har lovgivningsmyndighed, men har regeludstedende kompetence.
Med andre ord er sagsområder uddelegeret til Færøerne.
Helgi Abrahamsen afviser, at notatet og en udtalelse fra Lars Løkke Rasmussen, som også var statsminister på det tidspunkt, pressede lagtinget til omformulere indledningen.
– Det blev gjort for at nå en bred enighed, siger han.
Udenfor eller indenfor rigsfællesskabet
De senere år har diskussionen været oppe at vende flere gange om en færøsk forfatning. Både forhenværende statsminister Helle Thorning-Schmidt og statsminister Lars Løkke Rasmussen har sagt, at en færøsk forfatning må være indenfor rammerne af den danske grundlov.
Det Færøske Nyhedsbureau har flere gange forsøgt at få svar på, hvad det helt konkret betyder, dog uden af få svar.
På rigsmødet i december fastslog Lars Løkke Rasmussen, at færingerne måtte gøre sig klart, hvilket spor man arbejder i.
– Om man arbejder med en forfatning, som skal gælde for en selvstændig stat engang i fremtiden, eller en forfatning som skal gælde mens Færøerne og Grønland er en del af rigsfællesskabet og derfor skal rummes inden for rigsfællesskabets rammer, sagde Lars Løkke Rasmussen dengang.
Facebook kommentarer