Lagtingets førstebehandling af forslaget til forfatning – Stjórnarskipan Føroya – begyndte tirsdag med en 17-16 konfrontation om, hvorvidt forslaget overhovedet kunne førstebehandles.
Lagtingets jurister siger i et notat henvist til, at forslaget er brud på forretningsordenen og det nuværende regeringssystem. Derfor anbefalede administrationen i lagtinget, at forslaget bortfaldt på grund af manglende bemærkninger (fortolkningsbidrag).
Alle 17 på regeringssiden stemte imod afvisningen, mens oppositionens 16 lagtingsmedlemmer stemte for. Dermed kunne lagtinget gå i gang med selve førstebehandlingen.
Konfrontationen fortsatte dagen igennem. Oppositionspartierne vil ikke bakke op om forfatningsforslaget. Det kom frem under debatten af førstebehandlingen af forslaget.
– Vi bør ikke tage stilling til et forfatningsforslag, før vi er klar til at løsrive os fra Danmark, sagde lagtingsmedlem Jákup Mikkelsen fra Folkeflokken.
Heller ikke det andet store oppositionsparti, Sambandspartiet, vil på nogen måde støtte forslaget. Partiet mener, at forslaget er alt for indviklet.
– Vi må have klarhed over, om forslaget står over eller under grundloven. Det er forvirrende for det færøske folk, sagde Magni Laksáfoss fra Sambandspartiet.
Tjóðveldi: Folket står over grundloven
Under hele debatten forsøgte oppositionen at få lagmand Aksel V. Johannesen (J) og formanden for løsrivelsespartiet Tjóðveldi/Republikanerne, Høgni Hoydal (T), at forholde sig til, om forfatningen kommer til at stå under eller over grundloven.
Hvis man sætter det på spidsen, så er en færøsk forfatning under den danske grundlov, sagde Aksel V. Johannesen.
Formanden for Tjóðveldi forsøgte derimod at undvige at svare direkte på spørgsmålet.
– Hvis forslaget bliver vedtaget, så er det første gang at det færøske folk kan bekræfte selvbestemmelsesretten. Det færøske folk står øverst og har dermed magten, erklærede Høgni Hoydal.
Tjóðveldis gruppeformand, Annita á Fríðriksmørk, gik lidt længere.
– Tjóðveldi har altid ment, at det færøske folk står øverst, og dermed kan grundloven ikke stå øverst, pointerede Annita á Fríðriksmørk.
Forslaget skal nu behandles i et særligt udvalg – et paragraf 25-udvalg.
Der kom ikke frem under debatten, hvornår man vil afholde en folkeafstemning om en færøsk forfatning. Datoen 25. april 2018 er aflyst, fordi der skal være et halvt år mellem lagtingets vedtagelse og folkeafstemningen.
Accepteret i København
Lagtingets jurister tager ikke stilling til, hvilken stilling forfatningen har i forhold til grundloven.
De udeladte bemærkninger kunne i øvrigt afdække intern uenighed i den færøske regeringskoalition (Javnaðarflokkurin/Socialdemokraterne, Tjóðveldi/Republikanerne, Fremsøkn) om rækkevidden af centrale paragraffer.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Justitsministeriet har i et høringssvar til forslaget sagt, at de kan acceptere forslaget, hvis det bliver stemt igennem med nuværende ordlyd og forudsætninger.
Facebook kommentarer