400 millioner kroner. Det er hvad den færøske landsstyremand for finansanliggender, Kristina Háfoss, forventer, at overskuddet på den færøske finanslov bliver næste år. Et sminket regnskab, lyder det fra oppositionen.
Ikke senere end til september kommende år afholdes der lagtingsvalg på Færøerne, og derfor har den nuværende koalitions sidste finanslovsforslag medført særligt stor opmærksomhed; ikke mindst fra oppositionen.
Finanslovsforslaget blev fremsat fredag 28. september og det viser et overskud på 403 millioner kroner. Driftsomkostningerne vokser med 2,6 procent, på trods af, at landsstyret havde sat sig som mål, at de ikke skulle vokse med mere end to procent.
– Vi kan glædes over, at økonomien stadig har det godt. Befolkningstallet har sat rekord; vi er nu over 51.000 mennesker på Færøerne. Vi har sat rekord i produktion og værdivækst. Vores BNP er over 19 milliarder kroner, sagde Kristina Háfoss på pressemødet, hvor finansloven blev præsenteret.
Fremgangen ved at stoppe
Færøerne har haft stor økonomisk vækst de senere år, men alt tyder på, den vækst ikke fortsætter. Ifølge Kristina Háfoss, vil væksten fremover finde et mere naturligt leje.
– Vi ser, at oliepriserne er steget med 40 procent de seneste år. Det påvirker erhvervslivet og husholdningen. Vi ved også, der bliver slagtet mindre af opdrættet laks i år, og at de pelagiske kvoter bliver mindre. Alt tilsammen vil medføre, at den økonomiske fremgang vil blive mere normal; det gælder både indeværende og kommende år, sagde Kristina Háfoss.
Valgår
Det er næsten kutyme, at når der er valgår, så har politikere har svært ved at holde udgifterne tilbage. Det Økonomiske Råd på Færøerne har før kritiseret den nuværendes koalitions finanspolitik ved at sige, at investeringer hos land og kommuner bør tøjles eller sættes ned, når landet oplever højkonjunktur.
Det er lykkedes rimeligt godt denne gang, mener politisk kommentator.
– Det, man normalt ser, er, at udgifterne til investeringer stiger (i forbindelse med valgår, red). Men med dette finanslovsforslag forsøger man at holde tilbage, for på den måde at tage presset af økonomien. Når jeg ser på, hvordan man prioriterer den økonomisk fond og vælger at nedbringe gælden, må jeg næsten konkludere, at man har taget kritikken fra det Økonomisk Råd til sig, siger Ragnar Joensen til Kringvarp Føroya.
Sminket regnskab
Jørgen Niclasen, formand for et af de store oppositionspartier, Folkeflokken, mener, at finanslovsforslaget er “et sminket regnskab”. Han er især kritisk overfor, at finanslovsforslaget siger, at drifsomkostningernerne kun stiger 2,6 procent.
– Kigger man på perioden fra seneste finanslovsforslag til dette, er driften vokset med 5 procent. Dertil skjuler man udgifter på 120 millioner kroner, som er udbetalingen fra den solidariske arbejdsmarkedspensionsfond. Reelt er der altså tale om en udgiftsstigning på syv procent. Det er rekord i nyere tid, siger Jørgen Niclasen til Kringvarp Føroya.
Sidste års finanslovforslag byggede på en forventning om et overskud på omkring de 400 millioner i 2018. Nyeste beregninger viser, beløbet skal nedjusteres – nu, hvor årets sidste kvartal starter, ser det ud til at det faktiske overskud lander på 276 millioner kroner.
Facebook kommentarer