Makrelkvoten mere end fordobler biologernes anbefaling

Færøerne, Norge og EU forlænger makrelaftalen fra 2014 til udgangen af 2020.

Aftalen er kommet i hus efter fem forhandlingsrunder. Den nuværende aftale fra marts 2014 løb til 31. december 2018, og det er lykkedes at forlænge den med to år.

Den totale kvote, som fordeles mellem de tre kyststater, bliver 684.438 ton.

Det er dobbelt så meget som det internationale havforskningsinstitut ICES anbefaler. ICES mener, at man ikke bør fiske mere end 318.403 ton, for ellers vil det gå ud over bestanden.

Den færøske landsstyremand i fiskerianliggende, Høgni Hoydal (Tjóðveldi/Republikanerne), mener derimod, at størrelsen af kvoten er forsvarlig.

– Færøerne, EU og Norge har vist, at de holder fast i fordelingen fra aftalen i 2014, hvor makrelfiskeriet blev forvaltet på et bæredygtigt grundlag i en retfærdig fordeling, siger Høgni Hoydal.

Den færøske kvote bliver 82.339 ton om året. 

Briterne med næste gang
For fem år siden var det intet der tydede på, at de tre kyststater ville indgå i længere varende samarbejde igen.

Norge, EU og Island var utilfredse med, at Færøerne havde tildelt sig højere makrel og især højere sildekvoter end de andre lande kunne acceptere. Det resulterede i, at både Norge forbød færøske skibe med sild og makrel at lægge til havn i Norge.

Også EU satte en boykot i værk mod Færøerne. Færøerne truede med at lægge sagen for verdenshandelsorganisationen WTO. Det lykkedes at lave en makrelaftale forinden.

Den ny aftale er gældende indtil Storbritannien træder ud af EU. Når den næste makrelaftale skal forhandles på plads, vil der være endnu en kyststat at forhandle med.

Facebooktwitter
+ posts

Facebook kommentarer