25 millioner kroner bliver skåret af bloktilskuddet til Færøerne i år. Det er første etape af nedskæringen på 100 millioner i denne valgperiode.
Det siddende landsstyre har planer om at gøre sig mindre afhængigt af Danmark, og det skal udmøntes i overtagelser af sagsområder og mindre finansiering fra Danmark.
Arbejdet er i gang. Forleden bakkede et enigt lagting op om at overtage epidemilovgivningen, og lige før påskeferien vedtog et ligeledes enigt lagting finansloven for 2023, der viser et overskud på 144 millioner kroner.
Finanslovforslaget indeholder også en nedskæring af bloktilskuddet på 25 millioner kroner. Det er i tråd med koalitionsaftalen mellem Javnaðarflokkurin, Tjóðveldi og Framsókn om, at bloktilskuddet skæres 25 millioner om året i fire år.
Eirikur í Jákupsstovu, der er ordfører for på finansområdet for Tjóðveldi, siger, at det nu kan mærkes, at man ikke har en koalition, der vægter forbindelsen til Danmark højest.
– Om fire år er bloktilskuddet 100 millioner kroner lavere. Da bliver tilskuddet ikke kun en lille procentdel af den samlede økonomi, men også kun et lille tal i kroner og ører, og det er godt, siger Eirikur í Jákupsstovu.
Bloktilskuddet væk om 15 år
29 marts, dagen før vedtagelsen af finansloven i lagtinget, var den danske finanslov til første behandling i folketinget.
Her sagde folketingsmedlem for Javnaðarflokkurin, Sjúrður Skaale, at det usundt for Færøerne bygge på økonomisk støtte fra Danmark og vigtigere at skabe noget selv. Han mener, at bloktilskuddet bør udfases over 10 til 15 år.
– Så vil forholdet mellem Danmark og Færøerne blive endnu sundere, når der ikke er disse overførsler imellem landene. Så vil forholdet baseres på samarbejde og ikke afhængighed, sagde Sjúrður Skaale i forbindelse med finanslovsdebatten.
I november 2019 var landsstyret og den danske regering enige om, at bloktilskuddet for 2020 skulle være 641 millioner. Det er ikke øget siden. Holder en nuværende koalition valgperioden ud, vil bloktilskuddet være 541 millioner i 2026.
Flere overtagelser
Udover overtagelsen af epidemilovgivningen og nedskæringen af bloktilskuddet arbejder landsstyret med flere overtagelser. Aktuelt er der forslag i lagtinget om at overtage fyrtårnene og landslægen, og arbejdet er også sat i gang med at forberede overtagelsen af luftrummet.
Rigsfællesskabet bør opløses
Den tidligere ambassadør Michael Zilmer-Johns, siger at vi er kommet dertil, at rigsfællesskabet bør opløses. Det skriver Sermitsiaq og Weekendavisen.
Michael Zilmer-Johns, der i dag er pensioneret efter en 44 års karriere i udenrigstjenesten, mener, at Færøerne og Grønland har så store ønsker på udenrigsområdet, at det kan ikke rummes indenfor grundloven.
– Vi har et problem, fordi rigsfællesskabet, som vi kender det, ikke kan rumme grønlændernes og færingernes helt legitime ønsker om selvstændighed og en mere selvstændig international rolle, siger han.
Michael Zilmer-Johns siger også, at det er rimeligt, at Danmark holder et økonomisk sikkerhedsnet under Færøerne og Grønland, efter at de bliver uafhængige.
Facebook kommentarer