EFTA udskyder beslutningen om at indlede forhandlinger med Færøerne om medlemskab af frihandelsorganisationen.
Årsagen er resultatet af den britiske folkeafstemning om Brexit den 23. juni fire dage før EFTA’s ministermøde i Bern.
Svaret kommer tidligst i november, oplyser Kringvarp Føroya.
– Vi prøver at finde ud af, hvad EFTA kræver af os, hvis vil skal blive en del af EFTA. Formålet er at få en konklusion, som det politiske system kan tage stilling til, siger landsstyremand i udenrigsanliggender, Poul Michelsen (Framsókn), til Kringvarp Føroya.
– Det har fyldt meget i mange år, og jeg mener at det er rigtigt at få afklaret om det kan blive til noget, fortsætter han.
Schweiz
Poul Michelsen har besøgt alle fire medlemslandene, siden han overtog embedet i september 2015.
Island er ifølge landsstyremanden positivt indstillet over for et færøsk medlemskab.
Liechtenstein påpeger, at Færøerne ikke er selvstændigt, og det kan blive en forhindring.
Norge har ikke givet klart udtryk for sin holdning.
– Schweiz er temmelige arrogante og viser ikke megen forståelse, men på det seneste møde med Schweiz blev der sagt, lad os diskutere fordele og ulemper. Det er det bedste vi har fået ud af Schweiz til nu, siger Poul Michelsen.
Danmark støtter færøsk ansøgning
Den danske udenrigsminister, Kristian Jensen, har sendt et brev til EFTA, hvor han siger, at Danmark støtter Færøerne i at søge medlemskab i EFTA.
Den danske regering har før støttet Færøerne i forsøget på at blive medlem af EFTA. Brevets indhold er stort set det samme, som da Per Stig Møller var udenrigsminister, oplyser Poul Michelsen.
– Der er et positivt signal fra Danmark om, hvad de ønsker skal ske, siger Poul Michelsen.
10 sagsområder skal overtages
Et eventuelt EFTA medlemskab vil give mulighed for adgang til 37 handelsaftaler, som EFTA har.
Færøerne har før forhørt sig om medlemskab, men da blev det sagt, at Færøerne skulle overtage mindst 12 sagsområder fra Danmark, før det kunne lade sig gøre.
– Der er 10 områder tilbage, som ikke er store. Men det er nogle sagsområder, som de ønsker vi har kontrol over, siger Poul Michelsen.
Oppositionsparti ryster på hovedet
Formanden for Sambandspartiet Bárður Nielsen mener, at landsstyret bruger sine kræfter på noget, som Færøerne ikke kan få meget nytte af. Han kalder EFTA for en død sild.
Samarbejdet i EFTA gælder ikke fisk, som stadig væk er Færøernes mest betydningsfulde eksportvare. Der er intet at komme efter, sagde Bárður Nielsen til avisen Sosialurin i begyndelsen af juni.
– EFTA-medlemskab bygger på den såkaldte EØS-aftale, og den giver ikke mulighed for frihandel med EU, fremhæver Bárður Nielsen.
Videre gælder samarbejdet i EFTA ikke fisk, som stadig væk er Færøernes mest betydningsfulde eksportvare, anfører Bárður Nielsen.
EU-forhandlinger
Lagtinget har allerede besluttet på forslag fra Sambandspartiet, at landsstyret skal forsøge at få en frihandelsaftale med EU.
Bárður Nielsen mener, at sådan en frihandelsaftale kan give Færøerne mulighed for at opretholde velfærden.
Poul Michelsen mener, at Færøerne både kan arbejde med medlemskab af EFTA og en bedre aftale med EU.
Fra EFTA til EU tilbage til EFTA
Storbritannien var kernelandet i EFTA (”de syv”) indtil optagelsen i EU (indtil da ”de seks”) i 1973. Den rolle kunne briterne genindtage, men de fire medlemslande nøjes med at understrege betydningen af fortsat tætte handelsbånd til UK.
EFTA-landenes kommuniké fra ministermødet 27. juni nævner ikke Færøerne.
Facebook kommentarer