Færøerne bør stærkt overveje, om de vil fortsætte på samme måde i Nordisk Råd. Det siger forhenværende lagmand Jóannes Eidesgaard, som var Færøernes lagmand fra 2004 til 2008. Han får støtte i koalitionen.
Nordisk Råds beslutning om at afvise Færøernes ansøgning om fuldgyldigt medlemskab i Nordisk Råd har vakt stor debat på Færøerne.
– Spørgsmålet er, om nytteværdien i at være medlem af Nordisk Råd og ikke have stemmeret i Nordisk Ministerråd og kun at have to medlemmer af parlamentet, som ikke kan formå det store. Spørgsmålet er, om man ikke skal sige. Hvis i ikke vil have os ved bordet, så deltager vi ikke i festen, siger Jóannes Eidesgaard, til nyhedssiden in.fo
Nødt til at markere sig
Jóannes Eidesgaard mener, at Færøerne bliver nødt til at markere sig, hvis landene skal få bedre vilkår.
Jóannes Eidesgaard forstår ikke, at man nu begrunder afslaget med, at grundloven er en hindring for Færøernes medlemskab. Den argumentation er ikke blevet brugt de andre gange, Færøerne har søgt. Helsingforsaftalen siger at det kun er selvstændige nationer, som kan være medlemmer, men den kan forandres, mener han.
Fuldmagtsordningen en hindring
In.fo har også talt med landsstyremanden i udenrigsanliggender, Poul Michelsen (Framsókn). Han er enig i Jóannes Eidesgaards udlægning af, at behandlingen er nedladende for Færøerne.
– Man forsøger at tilbyde sig. Vi tilbyder at deltage og betale for os selv, så man kan få en afgørelsesret. Men der bliver hårdnakket holdt fast i, at man ikke accepterer os som folk og med folkeretslige forpligtelser, før vi har løsrevet os fra Danmark, siger Poul
Michelsen.
Fuldmagtsordningen fra 2005 er et problem for Færøernes medlemskab i internationale organisationer, som munder ud i en sammenslutning af stater, hvor Danmark i forvejen er
medlem. Det sætter Færøerne i en fastlåst situation, tilføjer han.
– Hvis man kigger på tiden før fuldmagtsordningen, da argumenterede Anker Jørgensen og andre for, at det kunne lade sig gøre for Færøerne at blive fuldgyldigt medlem, siger Poul Michelsen.
Færøerne som formandsland
Annita á Fríðríksmørk, lagtingsmedlem for Tjóðveldi (Republikanerne) har sit eget bud på, hvordan Færøerne kunne få større indflydelse, da man ikke vil tillade fuldgyldigt
medlemskab.
Hun siger, at Færøerne er medlemmer af Nordisk Råd, men ikke fuldgyldige medlemmer af det Nordiske Samarbejde. Det Nordiske Samarbejde er delt i to. Et er Nordisk Råd, hvor Færøerne har to medlemmer i parlamentet og stemmeret. Det andet samarbejde er ministerrådet, hvor Færøerne ikke er medlemmer.
Da Færøerne er medlemmer af Nordisk Råd (parlamentet), burde Færøerne tilbyde sig som formandsland og huse den årlige session på Færøerne.
– Da kunne vi sætte det på dagsordenen, som har vores interesse. Det ville være en udfordring og en udvikling for os. Vi har fagligheden og kan arrangere internationale konferencer, siger Annita á Fríðríksmørk.
Facebook kommentarer