Det meste i Færingehavnen bør nedrives og ryddes bort. Det er konklusion hos et færøsk undersøgelsesudvalg. Det vil koste mellem 23 og 43 millioner kroner at nedrive bygningerne.
Udvalget fra Søvn Landsins (Færøernes Nationalmuseum) var i Færingehavnen i sommeren 2017 for at undersøge, hvad der skal ske med resterne af de gamle bygninger i den forladte færøske fiskeriplads 50 kilometer syd for Nuuk.
Udvalget er færdigt med arbejdet, og et af udvalgets anbefaling til landsstyret er, at bygningerne bør rives ned, fordi de er i så dårlig stand.
– Vi anbefaler, at man nedriver alle bygningerne, sorterer alt materialet og brænder det som skal brændes. Fundamenterne af beton bør stå, og store dieselmotorer og andre store stålkonstruktioner kan stå tilbage som et historisk minde, siger Bárður Dam í Baianstovu, arkitekt, til Kringvarp Føroya.
Følger landsstyret denne anbefaling, vil det koste 23 millioner kroner. Udvalget kom med tre anbefalinger, og de to andre er mere omfattende og kan løbe op til 43 millioner kroner.
Løfte fra lagmanden
Lagmand Aksel V. Johannesen afgav tilbage i 2016 et løfte til landsstyreformand Kim Kielsen om, at han ville tage sagen op om en færøsk oprydning.
For at få et overblik over situationen besøgte undersøgelsesudvalget Færingehavnen og andre gamle fiskeripladser, som færinger har brugt.
– Jeg havde håbet, at man havde kunnet bevare nogle af bygningerne, men nu må vi arbejde ud fra det, som vi har fået at vide, siger lagmand Aksel V. Johannesen til Kringvarp Føroya.
Aksel V. Johannesen vil ikke sige, hvilke af de tre anbefalinger man vil følge.
-Undersøgelsesudvalget har bestemt, at departementet for natur og miljø i Grønland skal komme med et udspil. Når det er kommet, så vil vi behandle det politisk på Færøerne. Det handler om at få beviliget penge og få et bredt flertal for oprydningen, siger Aksel V. Johannesen.
Otte fiskeristationer
Færingehavnen blev oprettet i 1927, da færøske fiskeri fik lov til at fiske i Grønland.
Færingehavnen var en af otte fiskestationer og blev den nok mest betydningsfulde for færinger. Den blev brugt som international fiskerihavn med sygehus, radiostation og pakhus.
– Det var nok der, at færøsk storproduktionen af fisk blev grundlagt, siger Max Cecil Weihe, som var direktør for Nordafar i 1970´erne og i 1980´erne.
Nordafar var et dansk-færøsk-norsk selskab, der havde koncession til at drive fiskeristationen. Nordafar havde koncessionen fra 1953 til det gik konkurs i 1989.
Facebook kommentarer