Færinger er flittige hele døgnet. Færøske kvinder får flere børn end noget andet sted i Norden, viser en undersøgelse fra Nordisk Ministerråd. Færøerne topper også listen, når det gælder arbejdsmarkedet.
Færøske kvinder får 2,5 børn i gennemsnit, og dermed ligger de færøske fødselstal en del højere den de andre steder i Norden. Det viser rapporten “The State of the Nordic Region”, som Nordregio laver for Nordisk Ministerråd hvert andet år.
Færøerne er det eneste land i Norden, som har et gennemsnit over 2,1, som er grænsen for at en befolkning kan reproducere sig selv på længere sigt.
Høj erhvervsfrekvens
Færøerne topper også listen øverst på listen for erhvervsfrekvens. 85 procent mellem 15 og 64 er på arbejdsmarkedet. Det er kun nogle områder i Sverige, Island og Norge, som ligger over 85 procent. Gennemsnittet er 79,4 procent.
– Vi har den største procentdel i arbejdsstyrke. Dvs. at færinger er raske til at arbejde. Færinger er ikke dovne, det synes jeg, det her beviser. Vi har blandt de højeste frugtbarhedstal i Europa, og det går jeg ud fra er noget, som de andre lande kan lære noget af, siger Kaj Leo Holm Johannesen, som er samarbejdsminister for Færøerne.
Grønlandske fødsler i tilbagegang
Rapporten blev offentliggjort på Nordatlantisk Brygge i København 4. februar, hvor alle samarbejdsministrene i Norden var til stede. Rapporten illustrer den aktuelle status i de primære socioøkonomiske sektorer, som omfatter demografi, arbejdsmarked og økonomi.
Grønland er det land, hvor kvinder føder næstflest børn. Her får de 2 børn i gennemsnit, men tallet har været faldende siden 2000, hvor grønlandske kvinder fik 2,5 børn.
Selv om fødselstallet er faldet i Norden, så befolkningstallet i de fleste lande vokset siden 1990. I alle de nordiske lande inklusive Færøerne, Grønland og Åland er befolkningstallet vokset fra 23,2 millioner til 27,3 millioner.
I de små samfund – selvstyreområderne – kan noteres, at befolkningstallet på Færøerne og Åland er vokset med henholdsvis 7,5 procent og 23 procent, mens befolkningstallet på Grønland stort set er det samme som for 30 år siden.
Udfordringer trods god statistik
Færøerne bliver placeret som nummer 16 ud af 66 områder i rapporten. Det er syv pladser bedre end for to år siden.
Trods fremgangen der også bagsider. På mange områder har Færøerne ikke tal, og det bør ændres, mener Kaj Leo Holm Johannesen.
– Jeg ser blandt andet, at vi har mangelfuld statistik, når det gælder udslip. Dvs. vi bør have statistik over alle vores sektorer.
– Jeg ved, at inden for sundhedsområdet er det ikke godt nok, når det gælder statistik og registreringer. Det gør, at vi bliver nødt at stramme op på nogle områder, så vi kan vise de andre, hvor vi ligger, siger Kaj Leo Holm Johannesen, som udover at være samarbejdsminister også er minister for sundhedsområdet samt tidligere lagmand.
Artiklen har også været bragt på Sermitsiaq.ag.
Facebook kommentarer