Færøerne får flere kompetencer på udlændingeområdet

I fremtiden bliver det de færøske myndigheder, som tager afgørelser om opholdstilladelse på Færøerne.

Det færøske landsstyre har igennem længere tid arbejdet med at overtage udlændingeområdet. Det var et af koalitionen mellem Javnaðarflokkurin (Socialdemokraterne), Framsókn og Tjóðveldi (Republikanerne), satte sig for, da de kom til magten i september 2015.

Udlændingeområdet er ikke overtaget endnu, men et skridt i den retning bliver taget nu. Det færøske udenrigsministerium og den danske regering er blevet enige om, at Færøerne overtager forvaltningen af afgørelserne om opholdstilladelse.

– Det er et skridt i den rigtige retning. Det er denne del af udlændingeområdet, som er mest aktuel for os, siger Poul Michelsen, Framsókn, landsstyremand i udenrigsanliggender.

Vil overtage hele udlændingeområdet

Færøske myndigheder er i dag høringspart hos danske myndigheder, når det gælder arbejds- og opholdstilladelse på Færøerne. I forbindelse med familiesammenføring, opholdstilladelse for studerende er det ikke altid, at færøske myndigheder får at vide, hvem får opholdstilladelse, og hvem ikke får.

Ifølge den nye aftale kommer Færøerne til at tage beslutning om, hvem får opholdstilladelse.

-Vi får forbedret vores kompetencer på udlændingeområdet, og det er en vigtigt skridt i forberedelserne til den samlede overtagelse af udlændingeområdet, som også handler om grænsekontrol. Overtagelsesarbejdet fortsætter, siger Poul Michelsen.

Kan sætte andre krav

Udenrigstjenesten på Færøerne beretter, at i første omgang bliver kravene for at rejse og opholde sig på Færøerne ikke ændret.

I en kommende lagtingslov om integration kan færøske myndigheder sætte som krav for at få permanent opholdstilladelse, at udlændinge har tæt tilknytning til Færøerne og derfor skal opfylde visse sproglige krav, foruden af have indsigt i færøsk kultur og samfund.

Overtagelsen skal ske 29. juli i år – på Ólavsøka – hvor lagmanden åbner lagtingsåret.

Artiklen har også været bragt på Sermitsiaq.ag.

Facebooktwitter
+ posts

Facebook kommentarer