Færøerne og Rusland afsluttede fredag (25. november) teleforhandlingerne om deres aftale fiskeri i Nordøstatlanten, der forlænges et år.
”Ordningen for 2023 omfatter nødvendige justeringer af ordningen for 2022 givet reduktionen af den samlede tilladte fangst (TAC) for torsk i Barentshavet, hvilket resulterer i en reduktion af kvoterne på begge sider,” skriver der færøske landsstyre i en pressemeddelelse.
”Fornyelsen af fiskeriaftalen er sket under behørig hensyntagen til den fortsatte bæredygtige forvaltning og kontrol af disse fiskebestande i betragtning af deres økonomiske og sociale betydning,” hedder det videre.
Ifølge aftalen kan Rusland fiske 93.500 ton blåhvilling og makrel, inklusiv bifangst, i færøsk farvand.
Færøerne kan til gengæld fiske 18461 ton tilsammen af torsk, kuller, fladfisk og rejer.
Landsstyret gentager fordømmelsen af den russiske aggression mod Ukraine.
Aftalen for 2023 er indgået midt under valgkampen. Lagtingsvalget foregår den 8. december.
Færøerne skynder sig med ny russeraftale
Fem ud af syv færøske partier var parat til at indgå en fiskeriaftale med Rusland for 2023. De mest kritiske røster i oppositionen har skiftet holdning lige inden lagtingsvalget.
Det har i længere tid svævet i det uvisse, om Færøerne ville forlænge en fiskeriaftale med Rusland. Midt i valgkampen så Færøernes førstemand, lagmand Bárður á Steig Nielsen (Sambandspartiet), et snit at slå til.
Bárður á Steig Nielsen har nemlig observeret, at flere partier trækker i land med modstanden imod at forny fiskeriaftalen med Rusland. Kun de to mindste partier vil opgive russeraftalen straks.
-Jeg har de seneste dage lagt mærke til, at der har været en stemning blandt partier, der ellers ikke har talt så varmt om aftalen, at vi burde gå i gang med forhandlingerne. Derfor indkaldte jeg partierne. Konklusionen er, at vi bør forhandle med russerne, men aftalen skal begrænses til kun 2023, siger lagmand Bárður á Steig Nielsen til Kringvarp Føroya (Færøernes publi-service station)
Store oppositionspartier skifter mening
Oppositionspartierne Javnaðarflokkurin (Socialdemokraterne) og Tjóðveldi (Republikanerne) har flere gange erklæret i efteråret, at fiskerisamarbejdet med Rusland bør stoppe.
Så sent som for en måned siden sagde både Javnaðarflokkurin og Tjóðveldi efter et møde med lagmanden, at det eneste rigtige er at stoppe samarbejdet på Rusland på grund af krigen i Ukraine.
Nu piben har fået en anden lyd, midt inde i valgkampen. Sådan lyder begrundelsen fra det største oppositionsparti.
-Vi mener, at det er i orden at lave en aftale nu, fordi man ikke har forberedt et alternativ. Men efter et valg går vi gang med at forberede os til en fremtid, hvor der ikke er et fiskerisamarbejde med Rusland, hvis der er krig i Ukraine, siger formanden for Javnaðarflokkurin, tidligere og måske kommende lagmand Aksel V. Johannesen.
En lignende konklusion er formanden for Tjóðveldi kommet til.
-Når landet er kastet ud i en valgkamp, og man når ikke at forberede sig på, at det får konsekvenser for uskyldige, så er der ikke andet at gøre lige nu end at forlænge aftalen, siger Høgni Hoydal til Kringvarp Føroya.
Ville vente
Igennem længere tid har færøske politikere diskuteret, om man overhovedet skulle forhandle med russerne. Valget blev udskrevet den 9. november til afholdelse 8. december, og på det tidspunkt så det ud til, at afgørelsen blev parkeret til efter valget.
Bárður á Steig Nielsen begrundede det med, at det er ikke rigtigt, at den nuværende regering skal træffe den svære beslutning, om man skal stoppe fiskerisamarbejdet med Rusland eller ej.
-Aftalen med Rusland er højpolitisk, og derfor er det eneste rigtige at vente til efter valget. Vi skal ikke træffe nogle store politiske afgørelser nu, sagde Bárður á Steig Nielsen en uge efter valgudskrivelsen.
Blot få dage senere blev hele situationen vendt på hovedet, og onsdag 23. november indkaldte lagmanden alle partierne til et møde. Resultatet var, at nu vil fem ud af de syv partier lave en aftale med Rusland næste år om ombytning af kvoter.
Betændt aftale
Færøerne har et 45 årigt langt fiskerisamarbejde med Rusland. Russiske skibe kan fiske pelagisk fisk, blåhvilling, i færøsk farvand og færøske skibe fisker hovedsageligt torsk i Barentshavet til gengæld.
Dertil kan russiske skibe omlaste fangsten i færøske havne, og flere måneder af året ligger russiske skibe i de færøske havne eller tæt på land. Kvotefordelingen løber et år ad gangen
Da samarbejdet begyndte i slutningen af 1970´erne, vakte det ikke den ikke stor opmærksomhed på trods af den kolde krig, men flere partier sået tvivl om aftalen, efter at krigen brød ud i Ukraine 24. februar.
To små partier
Regeringspartierne Sambandsflokkurin og Fólkaflokkurin samt oppositionspartierne Javnaðarflokkurin, Tjóðveldi og Framsókn støtter forhandlingerne.
Miðflokkurins formand, Jenis av Rana, som var landsstyremand for udenrigsanliggender indtil for nylig, har sagt, at Færøerne skal droppe aftalen. Det samme mener et lille oppositionsparti Sjálvstýri.
-Vi skal stoppe alt samarbejde med Rusland. Jeg ved godt, at de russiske sømænd, som er med skibene på Færøerne, er uskyldige, som de fleste russere er. Men vi kan ikke bruge det som undskyldning for intet at gøre, sagde Jenis av Rana for to måneder siden.
Bedre kontrol
Lagmand Bárður á Steig Nielsen, som er formand for Sambandsflokken, ser gode grunde til at fortsætte.
-Jeg hæfter mig ved, at FN´s generalsekretær har sagt, at madvarer ikke bør boykottes. Dertil kan der blive overfiskeri i Barentshavet uden en aftale, siger Bárður á Steig Nielsen.
Han læner sig ikke kun op af FN´s generalsekretær, men også Norge, som har lavet en aftale med Rusland. Lagmanden var selv i Norge i midten af oktober for at drøfte situationen med statsminister Jonas Gahr Støre.
Bárður á Steig Nielsen siger, at Færøerne bør ligesom Norge sætte nogle krav for at fortsætte samarbejdet med Rusland.
-Kontrollen med de russiske skibe skal styrkes. Vi skal følge bedre med, hvad skibene har ombord og hvem mandskabet er, siger Bárður á Steig Nielsen.
341 mio. kr.
Fire færøske rederier fisker i Barentshavet. Der er store pengesummer på spil, og tre nye trawlere til næsten halvanden milliard kroner er på vej til at tilslutte sig flåden.
Hans Ellefsen, som er lektor i økonomi ved det færøske universitet, opgør værdien af færøske trawleres fiskeri i Barentshavet til 341 millioner kroner, mens værdien af de russisk fangede fisk er 318 millioner kroner.
Det er ikke med i dette regnestykke, hvad andre grene af erhvervslivet tjener på at servicere russiske skibe og mandskab.
Færøerne kan klare tabet
Ifølge Fróði Magnussen, som formand for Færøernes Økonomiske Råd, har Færøerne råd til at opsige aftalen.
– Værdien af det, som vi giver Rusland, og det som de giver os, er nogenlunde det samme. Men skibene, som fisker i Barentshavet og rederierne, vil blive hårdt ramt. Samlet set vil det mærkes, men ikke specielt hårdt, men lokalt vil det være et tilbageslag, siger Fróði Magnussen til Kringvarp Føroya.
Republikansk oprør i Klaksvík
Holdningsskiftet blev åbenlyst, da Tjóðveldis to opstillede kandidater fra Færøernes næststørste by Klaksvík sagde, at man burde fortsætte samarbejdet med Rusland.
Klaksvík har hjemmehørende trawlere, der fisker i Barentshavet, og byen har også et skibsværft, som tjener penge på at servicere russiske skibe.
De to kandidater gik direkte imod deres nuværende lagtingsgruppe. Det vakte ekstra opsigt, fordi den ene af kandidaterne er partisekretær.
– Det hjælper ikke det ukrainske folk, at erhvervslivet og sømænd i Rusland og på Færøerne mister mulighederne til at tjene penge til livets ophold, siger Eirikur í Jákupsstovu, der er opstillet for Tjóðveldi.
Han foreslår, at Færøerne sender 20 millioner kr. til Ukraine som hjælp i krigen.
Facebook kommentarer