Færøsk lakseproducent køber fly for styrke USA-eksport

Færøernes største lakseproducent, Bakkafrost, har købt et nyt fragtfly. Det er et nyt kapitel i færøsk eksporthistorie, siger direktøren for Bakkafrost.

Bakkafrost har i længere tid arbejdet på at skaffe et fly, som kan flyve direkte fra Færøerne til USA med laks. Og nu har et selskabet, FarCargo, som Bakkafrost ejer, købt et fragtfly af typen Boeing 757-200.

Flyet er 47 meter langt og kan flyve op til 7000 km i et stræk med en last på 35 ton. Til sammenligning er flyene på flyruten til Færøerne i dag 37,5 meter langt.

Ruteflyvningen begynder om to-tre måneder, og fragtflyet vil flyve fast mellem Færøerne og New York.

-Det er en stor dag for os. Vi er glade for at være kommet så langt, og vi ser frem til at vi endelig kan begynde vores rute med fragt, siger Birger Nielsen, direktør for FarCargo.

Fersk fisk til sushi i N.Y.

En tredjedel af Bakkafrost samlede eksport går til USA, og den nye flyrute er en del i af styrke det amerikanske marked med friske varer.

-Vi har i flere år arbejdet med at styrke det amerikanske marked, og sammen med vores virksomhed i New Jersey vil dette være en god mulighed for at give kunderne en bedre service, siger Regin Jacobsen, direktør i Bakkafrost og bestyrelsesformand i FarCargo.

Regin Jacobsen siger, at Bakkafrost også vil bruge flyet til andre markeder, blandt andet i Israel.

-Det er et nyt kapitel i færøske eksporthistorie, hvor laksen kan komme på markeder et døgn efter at de har svømmet i de færøske fjorde. Kunder på det israelske og amerikanske sushi marked efterspørger ferske varer, og med denne rute får vores kunder den mest ferske vare, siger Regin Jacobsen.

Færøske piloter

FarCargo oplyser, at der skal ansættes 10 medarbejdere i forbindelse med flyvningen, og man satser på at det bliver færøske piloter, som sidder i cockpittet.

På hjemvejen vil FarCargo tilbyde færøske og udenlandske virksomheder at købe plads til fragt til Færøerne.

Facebooktwitter

Facebook kommentarer