Færøsk pionérforskning i kortlægning af silds gener

Færøske forskere er som verdens første begyndt at lave en hel-genom sekventering af en sild. Resultatet skal bruges til få bedre forståelse af sildebestande.

I forskerparken iNOVA i Thorshavn er man at begyndt at kortlægge genomet hos en sild. Ifølge det færøske selskab i Odense, Amplexa Genetics, er det første gang i verden, at man laver en hel-genom sekventering af en sild.

Formålet er at finde de genetiske forskelle på fire forskellige sildebestande. Resultatet kan bruges til estimering og forvaltnng af bestanden samt udvikling af bæredygtigt fiskeri.

– Vi forventer, at projektet vil få stor betydning for den fremtidige forvaltning af sildebestanden, som Færøerne fisker af, siger direktør Hans Atli Dahl, Amplexa Genetics.

Amplexa Genetics samarbejder med Færøernes Universitet, Færøernes Havforskning, Færøernes Fødevaremyndigheder, forskerparken iNOVA og EMBL-EBI i England. Projeket, som kaldes Her-Gen, er indrettet som et ph.d.-projekt med Sunnvør Klettskarð í Kongsstovu. 

Den første sild, som hun er gået i gang med at sekventere, er færøsk og fanget i Skálafjørðinum – en fjord på Eysturoy, som er Færøerenes næststørste ø. 

– Foruden at kortlægge de genetiske sammenhænge i silden, så bliver vi kompetente at bruge DNA-markører til at bekræfte bestande. Om projektet går som planlagt, kan vi sige om der en eller flere bestande og fra hvilken bestand fisken kommer fra, siger Hans Atli Dahl.

Projektet har fået støtte fra forskellige fonde bl.a. den Danske Innovationsfond. Hans Atli Dahl er specielt glad for, at den pelagiske fiskeriorganisation også har ydet støtte. Det er sjældent, at fiskeriorganisationerne på Færøerne støtter forskning.

Facebooktwitter
+ posts

Facebook kommentarer