Flagdagene er tegn på respekt og samhørighed

Det mener statsminister Lars Løkke Rasmussen, som i dag holdt reception i forbindelse med bekendtgørelsen de grønlandske og færøske flagdage i Danmark.


Anledningen var ikke at tage fejl af. Udenfor den færøske resturant Koks i Nyhavn er der pyntet op med færøske, danske og grønlandske flag. Flagene er placeret ved indgangen til et tørhus, som resturanten anbragt på havneområdet for at gæsterne skal føle stemningen af, hvordan færinger tørrer deres fårekød.


Indenfor i resturanten prøver statsminster Lars Løkke Rasmussen at give gæsterne stemningen af, at Færøerne, Grønland og Danmark er en stor familie i et velfungerende fællesskab.

-Flaget er symbolet på vores nationalitet. Det at vi nu i rigsfællesskabet flager med det grønlandske og det færøske flag er et signal om samhørighed og respekt for forskellighed. Så jeg synes 
det er et vigtigt og stærkt symbol, siger Lars Løkke Rasmussen.

Tager godt imod initiativet
Statsministeren havde inviteret grønlandsudvalget, færøudvalget, Folketingets præsidium, udenrigsminister Kristian Jensen og justitsminister Søren Pind til receptionen.

Aleqa Hammond, som næstformand for grønlandsudvalget, og Sjúrður Skaale, formand for færøudvalget, fik mulighed for at sige nogle ord. De var begge to positivt stemt for statsministerens initiativ.

-Selv om det er 30 år siden vi fik flaget, så er det et tegn på, at rigsfællesskabet er i forandring. Det er tegn på, at rigsfællesskabet er i udvikling. Det er også tegn på, at rigsfællesskabet fylder mere i dag i folks bevidsthed, end det har gjort tidligere. Det skal vi tage med glæde, siger Aleqa Hammond.

Også Sjúrður Skaale mener, at flagdagene kan være med til at give større anerkendelse.

-Når det nu vil blive anvendt i Danmark og på danske ambassader på Færøernes nationaldag, vil det ikke kun symbolisere den færøske identitet. Det vil også symbolisere, at rigsfællesskabet består af 
forskellige folk med forskellig national identitet – som alle anerkendes, siger Sjúrður Skaale.

Møder også modstand
Mindst to medlemmer af færøudvalget udeblev fra receptionen i dag. Christian Juhl fra Enhedslisten og Magni Arge Tjóðveldi mener, at der er tale om ren symbolpolitik uden indhold.

-Formålet er helt klart at tækkes færingerne og grønlændere i et forsøg at skabe et billede af folkelig respekt for Færøerne og Grønland. Desværre kan vi ikke se den indstilling, når det handler om at reformere forholdene i det såkaldte rigsfællesskab, så den i virkeligheden repræsenterer ligeværdige parter, siger Magni Arge.

Facebooktwitter
+ posts

Facebook kommentarer