En militær radar er det eneste, som kan opdage fremmede fly i færøsk luftrum, men det er svært at sætte en radar op, hvis færingerne ikke vil. Det fastslår forsvarsminister Trine Bramsen (S), som i begyndelsen af det nye år tager til Færøerne for at mødes med landsstyret.
Næste år begynder forhandlingerne mellem regeringen og partierne i forsvarsforligskredsen på Christiansborg om, hvordan 1,5 milliard skal bruges i kapacitetspakken i Arktis.
En del af kapacitetspakken er en militær radar på Færøerne. Problemet er, at der er et sort hul i overvågningen over Færøerne, og der har været mistanke om, at russiske fly har krænket færøsk luftrum.
Hvis man vil vide hvad der foregår i luften, er der kun en ting at gøre. Det er at opsætte en militær radar, mener forsvarsministeren.
– Når det handler om flytrafik, f. eks kampfly der krydser henover, så er det en radar, der er den bedste teknologi. Når vi taler om Færøerne, så ville radar være i stand til at sige, om der er uønskede fly, der krydser ulovligt over færøsk territorium, siger Trine Bramsen.
Færøerne må være med
I sidste ende er det forligskredsen, som skal afgøre, om en militær radar skal være en del af kapacitetspakken. Ifølge udmeldinger via medierne igennem længere tid, så vil partierne helst bakke op om planen.
Principielt kan Danmark opsætte en radar på Færøerne, uden at Færøerne bliver involveret. Det er sket før, men det ønsker regeringen ikke sker igen.
Trine Bramsen sagde på et samråd torsdag 10. december, som handlede om sikkerheden i Nordatlanten, at man har gjort meget ud at kommunikere med landsstyret. Forsvarsministeren sagde også, Færøerne helst skal blåstemple planen.
– Jeg har svært ved at se, hvis Færøerne siger, at det vil Færøerne under ingen omstændigheder være med til, at vi så gennemfører denne radar. Men det handler ikke kun om Danmarks sikkerhed, men om Færøernes sikkerhed, sagde Trine Bramsen på samrådet.
Tilbyder møde lagtingsudvalg
Trine Bramsen oplyser, at hun vil tage til Færøerne i begyndelsen af de nye år, hvis forholdene omkring corona tillader det. Der skal hun mødes med landsstyremand for udenrigsanliggender Jenis av Rana.
– Jeg oplever, at der er en fælles forståelse af behovet, både fra færøsk og dansk side, siger Trine Bramsen.
Hun har tilbudt, når hun kommer til Færøerne, at tale med relevante myndigheder og udenrigsudvalget i lagtinget, hvis Jenis av Rana mener, at der et behov for det.
Ikke taget stilling
Jenis av Rana siger til Kringvarp Føroya (Færøernes public-service station), at han er glad for orienteringen fra den danske regering. Han kan dog ikke sige på nuværende tidspunkt, hvilken stilling landsstyret har til sagen.
– Når vi tager stilling, så er det ud fra alle oplysninger, alle de spørgsmål og henvendelser, vi har fået fra den danske regering, siger Jenis av Rana til Kringvarp Føroya.
Tilfreds spørgsmålsstiller
Edmund Joensen, Sambandspartiet, der sammen med Michael Aastrup Jensen (V) havde stillet udvalgsspørgsmålene var meget tilfreds med samrådet.
– Der er ingen problemer i kommunikationen, og det færøske landsstyre er med til at træffe alle beslutninger med en NATO-radar på Færøerne, siger Edmund Joensen.
Facebook kommentarer