Forhandlingerne om makrel i EU er så sensitive, at europaudvalget lukkede dørene fredag 23. september, da fødevareminister Rasmus Prehn (S) forelagde sin forhandlingsposition og fik enstemmig opbakning til forhandlingerne om den stærkt migrerende makrel.
Sagen er på fiskeriministerrådsmødets dagsorden den 17.-18. oktober, så en eventuel valgudskrivelse vil ikke hæmme de danske forhandlere, fordi mandatet er klart.
Inden mødet i europaudvalget løftede fødevareministeren fligen i politikernotatet. Der lægges op til en så stor reduktion af den danske makrelkvote i norske farvande, at det ”kunne have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser”. Det handler om 40 procent af Danmarks samlede makrelkvote.
EU-kommissionens forslag tilgodeser kun i begrænset omfang danske fiskeriinteresser i den pågældende makrelkvote, fastslår Fødevareministeriet.
”Det er regeringens opfattelse, at Danmark ikke skal betale for Irlands utilfredshed med Brexit-aftalen, særligt da Brexit-reserven allerede er allokeret til medlemsstaterne som kompensation for tabte fiskerimuligheder. Regeringen finder det vigtigt, at Danmarks historiske fiskerirettigheder til makrelfiskeri i norsk farvand anerkendes,” hedder det.
Et centralt begreb er ”relativ stabilitet”, dvs. uændret kvoteandel. Derfor mener Danmark, at manglende adgang til makrel i norske farvande skal kompenseres med fiskeri i EU-britiske farvande, hvilket også blev EU-beslutningen i 2021 til Irlands misfornøjelse.
Et notat fra EU-kommissionen lader til at være for imødekommende over for Irland. I hvert fald noterer de danske embedsmænd, at kommissionen anfører, at den pågældende kvote er et led i overførsel af kvote mellem EU og Norge, og at overførslen synes at stamme fra de vestlige farvande, dvs. Den Engelske Kanal, Det Irske Hav og havet omkring Irland.
Makrelkvoten har været dansk længe før vedtagelsen af den fælles fiskeripolitik i EU, pointerer Danmarks Pelagiske Producent Organisation (DPPO) og Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) i deres høringssvar.
De danske havfiskere forventer, at kvotetabet kompenseres som en del af den danske udmøntning af Brexit-reserven, hvis den interne fordeling i EU fører til mindre end 100 pct. af den danske makrelkvote.
Overfiskeri uden aftaler
Den irsk-danske armlægning er et resultat af kvotekollaps i forbindelse med Brexit.
Europæiske fiskere taler om Norges – og såmænd også Færøernes – ensidige ragen til sig af makrel, mens man i de to ikke-EU-lande siger, at man ikke hæver nationale kvoter mere end berettiget
Norge øgede sin andel i 2021 og 2022 af makrelkvoten fra 22,5 til 35 pct. med henvisning til, at Norge ikke længere har adgang til britiske farvande, og at den aftalte fordelingsnøgle var afhængig af adgangen til hinandens farvande, fremgår det af politikernotatet.
Færøerne har med samme begrundelse hævet sin makrelandel tilsvarende fra 12,6 til 19,6 pct., mens EU og Storbritannien har i 2021 og 2022 fastsat sine kvoter i overensstemmelse med EU’s tidligere andel i trepartsaftalen, hvori indgår norske fisk.
Det bliver uundgåeligt mere end 100 procent.
Brexitfisk
På ministerrådsmødet den 26. september skal fødevareminister Rasmus Prehn og hans 26 kolleger drøfte den fiskeripolitiske bodeling med Storbritannien i 2023 af de delte bestande, som før 1. januar 2021 var fælles EU-bestande. Det drejer sig især om havtaske, kulmule, jomfruhummer samt fladfisk i Nordsøen.
– Det er meget vigtigt, at forhandlingerne afsluttes, så der er klarhed om kvoterne fra 1. januar 2023. Jeg vil lægge vægt på, at aftalen for 2023 understøtter den fulde adgang til fiskeri i britiske farvande, som de er fastlagt i Brexit-aftalen, erklærede Rasmus Prehn i europaudvalget.
Endelig er der fiskeriforhandlinger om 2023-kvoter mellem EU og Norge, mellem EU, Norge og Storbritannien samt mellem kyststaterne (EU, UK, Norge, Færøerne, Island, Grønland og Rusland alt efter fiskeart og havområde).
– Det bliver svært. Ikke mindst udvikling af kvoter mellem EU og Norge er blevet vanskelig efter Brexit, sagde Rasmus Prehn på det åbne europaudvalgsmøde om adgang til bl.a. havtaske, kulmule og jomfruhummer i norsk zone.
Facebook kommentarer