Der er ingen tegn på, at den danske regering vil føre en anden politik vedrørende Færøerne. Det mener Sjúrður Skaale, formand for færøudvalget, og Magni Arge (Tjóðveldi) efter færøudvalgets møde med statsministeren.
De færøske folketingsmedlemmer, Sjúrður Skaale (Javnaðarflokkurin) og Magni Arge(Tjóðveldi), var interesserede i, om Lars Løkke Rasmussen (V) medbragte nyheder vedrørende forholdet mellem Danmark og Færøerne, da de mødtes i Statsministeriet fredag (22. januar).
Både Sjúrður Skaale og Magni Arge mener, at der er en række sager som viser, at Færøerne og Danmark går hver sin vej. Derfor er brug for håndgribelige løsninger, hvor Færøerne få større selvbestemmelsesret.
-Der var ikke så meget nyt på mødet. Det var en bekræftelse af situationen, som den er i dag, som Lars Løkke Rasmussen før har forklaret. Det eneste nye var, at han vil flage med færøske flag i Danmark, og han har fundet ud af, der er 534 flagstænger i Danmark, siger Magni Arge om mødet, hvor en teknisk gennemgang af hjemmetyreordningen, referat af politiets indsats mod Sea Shepherd og spørgsmål til statsministeren stod på programmet.
Samme ordning som i dag
Magni Arge siger, at det selvfølgelig er godt at se, at Danmark har forandret mening, siden Stauning i 1930 sagde på Island “tag den klud bort”, da det færøske flag blev hejst. Magni Arge mener, at har større betydning at komme i dialog om andre sager, som har større betydning. Det er blandt andet tilgangen til en færøsk forfatning, selvbestemmelse, spørgsmålet om større hjemmel på udenrigspolitikken, så der er bedre forudsætning for at drive handelspolitik.
-Der blev snakket ganske kort om disse forhold, men ikke nogen tegn på at regeringen flytter sig fra den retorik, som regeringen har ført. Den er, at ordningen bliver stående som den er i dag, siger Magni Arge.
Danmark og Færøerne i hver sin retning
Sjúrður Skaale, formand for færøudvalget, sagde på mødet, at Danmark og Færøerne gang på gang bliver modparter på grund af, at Danmark er med i EU og Færøerne står udenfor.
Sjúrður Skaale siger, at det er svært overbevise danske myndigheder om, at Færøerne kan lave deres egen forfatning uden indblanding fra Danmark. Men det er vigtigt at blive ved med at fremføre sine synspunkter.
-Danske myndigheder holder fast i en rigoristisk fortolkning af grundloven, som de færreste på Færøerne er enige i. Det er et spørgsmål om at smidiggøre situationen og fremføre sine synspunkter om og om igen: grundloven allerede er brudt med hjemmestyreordningen, siger Sjúrður Skaale.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Lars Løkke Rasmussen fredag.
Artiklen har også været bragt i Sermitsiag
Facebook kommentarer