De færøske og grønlandske flagdage i Danmark har intet med anderkendelse af Færøerne og Grønland som selvstændige nationer at gøre. Det siger statsminister Lars Løkke Rasmussen.
Magni Arge,Tjóðveldi, har i forbindelse med regeringens offentliggørelse af de færøske og grønlandske flagdage, henholdsvis 29. juli og 21. juni, stillet statsministeren en række spørgsmål.
Formålet med spørgsmålene var at få bekræftet, om Danmark med flagdagene anerkender at de respektive flag repræsenterer to nationer med selvbestemmelsesret i folkeretlig forstand.
Lars Løkke Rasmussen svarer, at indførelsen af de officielle flagdage for Færøerne og Grønland ikke ændrer på landenes forfatningsretlige stilling i riget.
-Initiativet har heller ikke betydning for spørgsmål om selvbestemmelsesret i henhold til folkeretten. Det bemærkes i øvrigt, at det er regeringens opfattelse, at spørgsmålet om selvstændighed for Færøerne afgøres af det færøske folk, samt at Grønlands adgang til selvstændighed er reguleret i selvstyreloven, siger Lars Løkke Rasmussen.
Symbolsk bluff
Magni Arge har ikke det store tilovers for statsministerens svar. Han skriver på facebook, at flagdagene er symbolsk bluff uden indhold.
-Den danske regering har ikke rykket sig en millimeter med sin formalistiske fortolkning af forholdene mellem Danmark og Færøerne, som er ude af trit med nutiden og begrænser Færøernes muligheder for at forsvare egne interesser, siger Magni Arge.
Magni Arge er også utilfreds med statsministerens svar i forbindelse med valget af datoen. Magni Arge vil vide, hvorfor man ikke har valgt den 25. april i stedet for, fordi det er den officielle flagdag på Færøerne.
Statsministeren konstaterer i sit svar, at 29. juli på Olai er valgt, fordi den bliver fejret som Færøernes nationaldag.
-Vi kan kun gisne om, at symbolikken var for barsk, fordi vi på flagdagen (25. april) ikke kun fejrer Merkið, men også hele vores historie for at bevare og udvikle vores nationale identitet, siger Magni Arge.
Facebook kommentarer