Lagtingsvalg udskrevet på Færøerne

Lagmand Aksel V. Johannesen (S) har ønsker om, at koalitionen og oppositionen arbejder tættere sammen efter valget. Det sagde lagmanden, da han udskrev valget.

Lagmanden udskrev valget, da han var færdig med åbningstalen til det nye lagtingsår, som starter 29. juli.

Aksel V. Johannesen har dermed valgt at strække valgperioden så langt som muligt. Den 31. august var sidste mulighed for at afholde et lagtingsvalg.

I åbningstalen opfordrede lagmanden koalitionen og oppositionen at arbejde tættere sammen efter valget.

-Målet bør være, at koalition og opposition samarbejder mere og laver flere forlig. Det bør være en vigtig opgave for de 33 lagtingsmedlemmer, som bemander lagtinget næste gang, sagde Aksel V. Johannesen.

Aksel V. Johannesen er, udover at være lagmand, formand for Javnaðarflokkurin, som har dannet koalition med Tjóðveldi/Republikanerne og Framsókn.

Ni partier stiller op til lagtingsvalget. Ved lagtingsvalget for fire år siden stillede syv partier op.

Facebooktwitter
+ posts

Facebook kommentarer