Lars Løkke bestyrelsespost i stor færøsk koncern

Forhenværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er blevet valgt som bestyrelsesmedlem i et holdingselskab for en af Færøernes største banker.

Den tidligere statsminister melder ud om sin nye bestyrelsespost på Twitter.

-Blev tidligere i aften indvalgt i bestyrelsen for Betri p/f, der er holdingselskab for Færøernes største bank, pensionsselskab og forsikringsselskab. Er stolt over den måde at komme endnu tættere på det færøske samfund, som jeg holder så meget af, skrev Lars Løkke Rasmussen onsdag aften (29. april).

Tidligere Eik Bank

Betri Banki, som banken hedder på færøsk, er tidligere Eik Bank. Betri Banki er del af Betri koncernen.

Finansiel Stabilitet måtte i 2010 redde Eik Bank fra at gå konkurs.

I 2011 solgte Finansiel Stabilitet 70 procent af aktierne til den færøske forsikringskoncern TF Holding, som i dag hedder Betri. Fire år senere, i 2015, købte koncernen de resterende 30 procent.

Banken skiftede navn til Betri Banki i 2017. Betri betyder bedre på færøsk.

Facebooktwitter
+ posts

Facebook kommentarer