Fællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland er unikt. Men landene står overfor en ny tid, hvor sikkerhedspolitik fylder mere. Rigsfællesskabet skal bygges på respekt for hinanden. Det siger statsminister Mette Frederiksen (S).
Ordene om sammenholdet i rigsfællesskabet faldt under afslutningsdebatten, da statsministeren samlede op på en lang debat mandag.
Under debatten blev spørgsmålet rejst, hvordan rigsfællesskabet klarer sig, specielt nu hvor rigsfællesskabet står midt imellem stormagterne i kampen og Arktis.
Statsministeren sagde blandt andet, at den udenrigspolitiske profil skal styrkes. Det gælder også rigsfællesskabet, som er unikt i forhold til resten af verden.
– Vi står i en ny tid, og vi kan mærke hvor vinden blæser omkring os. Det er vigtigt at holde fast i et rigsfælleskab, der bygger på grundlæggende respekt og tillid til hinanden. Men også hvor vi formår at navigere i en verden, som ser anderledes ud end bare for kort tid siden. Derfor eksempelvis diskussionen om sikkerhedspolitik på en helt ny præmis, sagde Mette Frederiksen.
Stormagter udfordrer rigsfællesskabet
Det færøske medlem for Sambandspartiet, Edmund Joensen, lagde vægt på, at der er udsigt til, at rigsfællesskabets sammenhængskraft bliver svækket. Rigfællesskabet er endt som et midtpunkt for stormagtsrivaliseringen mellem Kina, USA og Rusland.
Landene i rigsfællesskabet må undgå, at stormagterne spiller dem ud mod hinanden.
Man skal prioritere fællesskabet, men også turde se nærmere på forholdene i internt i rigsfællesskabet.
– Den ændrede virkelighed udfordrer grænserne mellem de hjemtagne områder og udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Den nye virkelighed, som vi befinder os i, kræver nytænkning af fællesskabet, sagde Edmund Joensen.
Edmund Joensen sagde også, at han glæder sig over, at regeringen betegner telekommunikation som kritisk infrastruktur. Det er fornuftigt, at landsstyret og regeringen laver ny lovgivning på området.
Afgørelsen skal træffes på Færøerne
Sjúrður Skaale, der er folketingsmedlem for Javnaðarflokkurin, siger, at man bevæger sig ind på et område, som Færøerne har overtaget, nemlig telekommunikation. Man har handlet i god tro og opbygget telekommunikation sammen med kineserne.
Sjúrður Skaale ser den nye lovgivning som et tegn på, at kritisk infrastruktur skal laves sammen med allierede.
– Om end sikkerhed er fælles for hele riget, så er telekommunikation et færøsk anliggende. Selv om man juridisk måske i sikkerhedspolitikkens navn kan flytte et område tilbage til København, så kan det ikke lade sig gøre politisk. Man vil underminere ordningen bare ved at forsøge at gøre det. Denne beslutning må træffes på Færøerne, fastslog Sjúrður Skaale.
Sjúrður Skaale sagde også, at hvis landene i rigsfællesskabet virkelig står sammen, så kan Danmark sammen med Færøerne og Grønland blive en stormagt i Arktis.
– Alle rigets lande har deres styrker. Grønlands enorme geografi er selvfølgelig vigtigst, men Færøernes placering og store havområde giver også tyngde. Selv om Danmark, må vi jo sige, er et lille land, der ligger uden for Arktis, så er den økonomiske og diplomatiske muskel større her end den er i Nordatlanten.
– Hvis vi kan kombinere disse styrker, kan vi blive en stor spiller, en stormagt i Arktis, men det kræver bl.a., at Danmark er villig til at omlægge sine udenrigspolitiske prioriteringer og bruge flere ressourcer på at styrke rigsfællesskabets position i Nordatlanten, fortsatte Sjúrður Skaale.
Stærkere international stemme
Aaja Chemnitz Larsen, IA, vil have skåret ud i pap, hvad Grønland kan gøre og ikke gøre i internationalt sammenhæng. Det grønlandske folketingsmedlem sagde, at statsministeren for et år siden har sagt, at Grønland skulle have mere udenrigspolitisk indflydelse.
Grønland har siden fået lov til at ledsage danske ministre til nogle af møderne i udlandet, men ikke alle.
Der alligevel en diskussion om, hvornår Grønland kan agere på egen hånd, og hvornår Danmark skal indover.
– Der er behov for nogle klare rammer i forhold til, hvad der er udenrigs- og sikkerhedspolitik, og hvad der er et hjemtaget område. For der skal ikke være nogen tvivl om, at Grønland ønsker en stærkere stemme og et afgørende ord, når det kommer til internationale forhold. Vi ønsker at handle med flere lande, vi ønsker at styrke vores økonomi, og her må rigsfællesskabet ikke være en spændetrøje, sagde Aaja Chemnitz Larsen.
Grønland bliver inddraget
Det andet grønlandske folketingsmedlem, Aki-Matilda Høegh-Dam, Siumut, havde ros til den danske regering.
I forbindelse med det udenrigspolitiske arbejde har der på det seneste været en del forbedringer mellem Danmark og Grønland, mener hun.
– Jeg har også været i Grønland under koronanedlukningen, og da kunne jeg også mærke, da jeg snakkede meget med politikere, som ikke længere er politikere, og nuværende ministre og andre, at aldrig har Grønland og grønlandske politikere følt sig så inddraget i deres egen udenrigspolitik.
Facebook kommentarer