Der har været en stor stigning i antallet af gange, hvor krigsskibe har fået lov til at sejle i færøske farvand. Det oplyser landsstyremanden i udenrigsanliggender, Jenis av Rana.
Alene i år har Færøerne 27 gange givet lov til at krigsskibe kan komme i færøsk territorialfarvand. Fra 2010 til 2021 skete det 40 gange.
Blandt de besøgende orlogsskibe er en amerikansk destroyer, som lagde til kaj.
To gange har amerikanske ubåde skiftet besætning lige udenfor Tórshavn.
5. juni sejlede seks NATO-skibe ind i de færøske fjorde på vej til Island, hvor de skulle deltage i en militær øvelse.
Forleden lå ni NATO-skibe tæt på Færøerne i forbindelse med øvelsen, som bliver kaldt ”Dynamic Mongoose 2022”.
Færøsk bidrag til forsvaret
Den synlige militære aktivitet er øget, og det bekræfter landsstyremanden i udenrigsanliggender da også i et svar til lagtingsmedlem Bjarni Kárason Petersen (Framsókn).
– Interessen for Færøernes strategiske betydning synes at vokse. I denne forbindelse er det vigtigt, at Færøerne er med i tilgangen og afgørelser, og at Færøerne kan gøre sin del til at sikre det forsvar, som NATO står for i Nordatlanten, erklærer Jenis av Rana i det skriftlige svar til Bjarni Kárason Petersen.
Ingen atomvåben
Jenis av Rana oplyser også i sit svar, at man skelner imellem ydre og indre territorialfarvand.
I det ydre territorialfarvand, som er fra 12 sømil og ud til 200 sømil, er det i praksis ikke nødvendigt at søge tilladelse, men skibene gør det alligevel.
Kravet for at tillade skibe at sejle igennem færøsk farvand er, at de ikke har atomvåben eller kemiske våben ombord.
Ingen planer om støttepunkt
USA har undersøgt mulighederne for at bruge færøske havne som støttepunkt. Ifølge landsstyremanden er der ikke i øjeblikke konkrete planer fra hverken USA eller NATO´s side om, at fremmede orlogsskibe kan bruge færøske havne som støttepunkt eller på anden måde.
Fremmede skibe kan sejle i færøsk farvand og komme i havn i henhold til gældende vilkår og regler, tilføjer Jenis av Rana.
Svært at overvåge ubåde
Ifølge NATO handler øvelsen i Nordatlanten blandt andet om at finde ubåde. De deltagende ubåde skiftes til at jage og blive jaget.
Folketingsmedlem Sjúrður Skaale (Javnaðarflokkurin/Socialdemokraterne) har spurgt forsvarsminister Morten Bødskov (S), om man har observeret fremmede ubåde i færøsk farvand.
Sjúrður Skaale henviser til, at man i Grønland har 15 observationer siden 1980, hvoraf tre er efter 1989.
Morten Bødskov oplyser, at man siden 2012 har givet tre tilladelser til ubåde – en tysk og to amerikanske. Derudover kender man ikke til Forsvarsministeriet ikke til observationer af ubåde.
Ubådsjagere opgraderes
Forsvarsministeren siger også, at man i begrænset omfang kan identificere undervandsbåde. Forsvarets skibe har sonarer ombord, som kan detektere undervandsbåde, og en undervandsbåds overbygning og periskop ses optisk og på radar, når den ligger i overfladen.
Der er planer er at skaffe bedre udstyr til ubådsjagt.
– Søværnets fregatter og flyvevåbnets helikoptere udrustes de kommende år bl.a. med nye sonarer, der vil styrke forsvarets evne til at identificere undervandsbådes aktiviteter, oplyser Morten Bødskov.
Facebook kommentarer