Skærmbillede: kvf.fo
Den danske og færøske regering arbejder med at oprette et sikkert rum, hvor fortrolige oplysninger i forbindelse med sikkerhedspolitikken kan behandles. Grønland bliver også omfattet af ordningen. Det oplyser statsminister Mette Frederiksen.
Statsminister Mette Frederiksen (S) og forsvarsminister Trine Bramsen (S) har lovet, at Færøerne og Grønland skal inddrages mere i sikkerhedspolitikken. De har ikke være konkrete indtil nu, hvordan det skal gøres.
Nu tyder alt på, at der arbejdes på fuld kraft, hvordan det rent praktisk skal udføres.
Inden Mette Frederiksens besøg på Færøerne sagde landsstyremedlem Jenis av Rana til færøsk radio, at man arbejder med at lave nogle fremgangsmåder, hvor fortrolige oplysninger behandles, og om hvem der får adgang til dem.
Mette Frederiksen kunne på besøget overfor færøsk radio bekræfte, at arbejdet er i gang med, at Danmark og Færøerne skal udveksle fortrolige oplysninger og klassificeret materiale.
-Forudsætningen er, at der er en infrastruktur på Færøerne og i Grønland, og det er vi i gang med, siger Mette Frederiksen til Kringvarp Føroya (Færøernes public service-station).
Formelle krav skal opfyldes
Landsstyremanden for udenrigsanliggender Jenis av Rana fra Midterpartiet siger, at Færøerne skal opfylde nogle krav for at kunne modtage oplysninger og skabe et sikkert rum, hvor oplysninger bliver behandlet.
-Det skal præciseres, hvem har adgang til disse oplysninger, og arbejdet er kommet langt, siger Jenis av Rana.
Det ser ud til, at den nuværende regering fortsætter det arbejde, som Venstre var i gang med inden valget. Lars Løkke Rasmussen sagde, at han ville dele fortrolige oplysninger med Færøerne og Grønland, hvis kan kunne fortsætte som statsminister.
-Nogle gange ved jeg nogle ting, som er fortrolige, fordi det drejer sig om efterretningsoplysninger. Det kan være om cyberkriminalitet og andre emner. Det er oplysninger, som er omfattet af tavshedspligt. Dem vil jeg gerne dele med Grønland og Færøerne. Men det forudsætter et fortrolighedsrum, og det vil jeg gerne være med til at skabe, sagde statsministeren til AG i maj i år
Udfordring med udenrigspolitikken
Mette Frederiksen har flere gange sagt, og gentaget det på besøget på Færøerne, at hun forstår færingernes ønske om større indflydelse på udenrigspolitikken.
Det kan være en udfordring imødekomme ønskerne, men nu har man fået hul på arbejdet, og det er vigtigt at man viser en vilje til forandring, siger hun
-Jeg vil aldrig bryde grundloven, og grundloven står over rigsfællesskabet. Jeg vil gerne give færinger og grønlændere større spillerum på det udenrigspolitiske område, hvor det kan lade sig gøre, men jeg kan også se, at der kan være udfordringer, sagde Mette Frederiksen på et pressemøde på Færøerne.
Repræsentation i Tel Aviv
Landsstyremanden for udenrigsanliggender Jenis av Rana sagde, da koalitionsaftalen blev præsenteret i september, at han gerne vil have en repræsentation i Jerusalem.
Alle europæiske lande har deres ambassader i Tel Aviv, og udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har også antydet, at Danmark næppe vil tillade Færøerne at åbne en repræsentation i Jerusalem.
Mette Frederiksen udelukker muligheden for de færøske ønsker.
-Vi følger den europæiske linje. Det er i Tel Aviv, og det er vigtigt at holde tungen lige i munden, siger Mette Frederiksen til Kringvarp Føroya.
Landsstyremanden for udenrigsanliggender sagde 19. september, efter Jeppe Kofods, udtalelser, at han foretrækker, at repræsentationen ligger i Jerusalem.
-Hvis du spørger, hvad hjertet ønsker, så er det Jerusalem. Det skal der ikke være nogen tvivl om, sagde Jenis av Rana til Kringvarp Føroya.
Facebook kommentarer