Folketingsmedlem Sjúrður Skaale opfordrer statsminister Lars Løkke Rasmussen til at inspirere andre lande til at iværksætte lignende system som rigsfællesskabet.
Opfordringen kom under den udvidede spørgetime tirsdag 27. februar. Sjúrður Skaale (Socialdemokraterne) brugt en del af sin spørgetid at fortælle om, at der er en række regioner i Europa, som gerne vil være selvstændige. Det drejer sig bl.a. om Flandern, Korsika, Baskerlandet, Katalonien og Skotland.
Han kom med en direkte opfordring til, at statsministeren bruger rigsfællesskabet som forbillede og inspirerer andre lande til at bruge lignende system, som man har i rigsfællesskabet.
-Vi sidder på nogle løsninger, som er efterspurgte. Vi kan sætte flueben ved næsten alle deres ønsker. Kunne det være en ide, som et indspark til en meget vigtig europæisk debat, at man fra rigsfællesskabets side var mere aktiv i at informere om vores system – dog uden at blande sig i andres forhold, siger Sjúrður Skaale.
Forsigtig statsminister
Lars Løkke Rasmussen var hurtig at erklære sig enig i, at rigsfællesskabet er en god konstruktion.
-Jeg er enig i, at vores lille fredelige land kan tjene som et forbillede. Det gælder de særlige ordninger, vi har udviklet indenfor rammerne af rigsfællesskabet, som er en god balance mellem national selvstændighed og et rigsfællesskab, svarede Lars Løkke Rasmussen.
Men han var alligevel forsigtig i udmeldingerne om, hvor vidt det er fornuftigt at belære andre lande, hvordan de skal indordne sig.
-Jeg er ligesom ikke offensivt indstillet på at belære regeringskollegaer rundt omkring i Europa. Jeg lægger til grund, også via deres ambassadører i vores land, at de har et fint indblik i Danmark. Jeg har også den glæde for fra tid til anden, at der spørges og udvises interesse, og så stiller vi selvfølgelig op, siger Lars Løkke Rasmussen.
Færøsk-dansk konflikt
Det andet færøske folketingsmedlem Magni Arge (Tjóðveldi/Republikanerne) benyttede lejligheden at sige, at hvis ikke Færøerne får større råderum på det udenrigspolitiske område, så volder det til sammenstød i fremtiden.
-Færøerne er ikke med i EU. Vi har brug for at agere i det internationale samfund, både når vi skal forhandle adgang til ressourcer og adgang til markeder for eksport. Det harmonerer ikke altid med Danmarks interesser, som er bundet op på EU´s interesser, siger Magni Arge.
Han ville vide, om regeringen har et reelt forslag til, hvordan Færøerne får større råderum.
Statsministeren kunne ikke oplyser om konkrete forslag, men indrømmede at det har taget længere tid at diskutere disse spørgsmål. Efter rigsmødet i 2017 var man enige om, at Danmark, Færøerne og Grønland skulle finde nogle løsninger. Men de er endnu ikke kommet på bordet.
Statsministeren havde et møde med lagmand Aksel V. Johannesen i januar i år, og her aftalte de, at konkrete forslag skal ligge på bordet til rigsmødet til sommer.
Lars Løkke Rasmussen kunne fortælle, at man nu arbejder efter et juridisk spor og et pragmatisk spor for at finde ud af, hvad kan lade sig gøre.
Sermitsiaq.ag har også bragt artiklen.
Facebook kommentarer