Færøernes regeringschef er tilfreds med rigsmødet. Rigsfællesskabet bevæger sig i den rigtige retning, men lagmanden erkender sammen med statsministeren, at der er udfordringer. Kritisk teleinfrastruktur er en af udfordringerne.
Denne gang blev der også præsenteret et konkret resultat i forlængelse af rigsmødet den 10. juni. Grønland og Færøerne får en større rolle i Arktisk Råd, og der oprettes et kontaktudvalg mellem landene, hvor sager om udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik kan drøftes.
Det er et tegn på, at rigsfællesskabet har det godt, at man åbent kan tale om udfordringer, og at alle landene er indstillet på at finde løsninger, siger lagmand Bárður á Steig Nielsen.
– Styrken ved rigsfællesskabet er, at det altid har tilpasset sig til tiden, vi lever i. Jeg håber og forventer, at det gode samarbejde fortsætter, fordi vi står stærkere sammen end hver for sig, siger Bárður á Steig Nielsen.
Overlap af sagsområder
Bárður á Steig Nielsen har store forhåbninger til det nye kontaktudvalg. Der kan flere sager, som går på tværs af rigsfællesskabet, rejses.
En sag, som kan få Færøerne og Danmark på kollisionskurs, og som kan diskuteres i kontaktudvalget, er kritisk teleinfrastruktur. Danmark har vedtaget en lov, og meningen er, at Færøerne og Grønland skal lave lignende love.
Telepolitikken er et overtaget område, og efter forlydende vil Danmark gøre det til sikkerhedspolitik, mens Færøerne vil lave loven på egen hånd.
– Jeg ved endnu ikke, hvordan det udføres i praksis, men jeg er ikke i tvivl om, at alle parter ønsker at finde en løsning, hvor det stadig væk er os, der laver lovgivningen på overtagne sagsområder, siger Bárður á Steig Nielsen.
Svær balance
Statsminister Mette Frederiksen erklærede på pressemødet på Marienborg, at Danmark ønsker et ligeværdigt samarbejde, når det gælder udenrigs-, og sikkerhedspolitik.
Statsministeren erkender, at der udfordringer på nogle områder, og teleinfrastrukturen er en af dem.
– Vi har stor respekt for områder, der er hjemtaget. Alle ved at det, der engang var infrastruktur og teknik, i dag også er udenrigs-, og sikkerhedspolitik. Det har vi brugt en del tid på at diskutere i dag. Vi stopper først, når vi har fundet en metode til at lovgive på det her svære område, som alle parter kan se sig selv i, sagde Mette Frederiksen.
En statsretlig vurdering
Der er dog ikke alle, som er helt tilfredse med udfaldet af rigsmødet. Dagen efter rigsmødet rejste Søren Espersen fra Dansk Folkeparti sagen i Udenrigspolitisk Nævn, hvor statsministeren også deltog.
Søren Espersen ønsker en statsretlig vurdering, om der er noget der strider imod grundloven eller selvstyreloven på Grønland, og det vil statsministeren også gerne ifølge Søren Espersen.
Han vil sikre sig, at det er afstemt med Danmark, når Grønland skal tale først i Arktisk Råd.
-Jeg vil ikke føle mig tryg ved, at man frit, for eksempel grønlandske politikere, udtaler sig på vegne af Kongeriget Danmark uden at det specifikt er aftalt. Det gør man heller ikke den anden vej. Man taler sammen. Så har man sin tale klar til mødet. Så holdes den på hele rigsfællesskabets vegne, og det har jeg stor respekt for, siger Søren Espersen.
Facebook kommentarer