Færøske folketingsmedlemmer fungerer mere som repræsentanter
end folketingsmedlemmer. Det siger Sjúrður Skaale, som vil have en diskussion om de nordatlantiske folketingsmedlemmers rolle.
Er det demokratisk, at færøske og grønlandske folketingsmedlemmer afgør, hvem der får magten i Danmark efter et valg? Er det demokratisk, at de nordatlantiske folketingsmedlemmer er tungen på vægtskålen i en afstemning i folketingssalen?
De spørgsmål bør blive diskuteret, og helst inden en situation opstår igen, mener Sjúrður Skaale, Javnaðarflokkurin (Socialdemokraterne). Han tog spørgsmålet op i den udvidede spørgetime tirsdag 1. marts med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
– Det er en grundlæggende forudsætning i et demokrati, at vælgere og skatteborgere er de samme personer. 175 folketingsmedlemmer i Danmark repræsenterer skatteydere og valgt af dem, og så er der fire, som ikke er valgt af danske skatteborgere, men af grønlandske og færøske skatteborgere. De love, som vi vedtager i folketinget, påvirker ikke vores vælgere og meget lidt vores samfund, siger Sjúrður Skaale.
1998-gentagelse lurede i 2015
I 1998 blev valget i Danmark afgjort på Færøerne. Det resulterede i, at Poul Nyrup Rasmussen, Socialdemokraterne, blev statsminister i stedet for Uffe Elleman-Jensen, Venstre.
Ved valget i 2015 viste valgprognoserne, at de nordatlantiske mandater kom til at afgøre valget. Det blev dog ikke tilfældet, da det kom til stykket.
Sjúrður Skaale siger, at loven om færøske folketingsmedlemmer er fra en svunden tid: – Folketingsmedlemmerne stammer fra den tid, hvor tinget lovgav direkte til Færøerne, men siden har det ændret sig meget. I dag fungerer vi mere som repræsentanter.
Grundlovens § 32.5
Systemet kan forandres siger Sjúrður Skaale med henvisning til grundlovens paragraf 32, stk 5, som lyder: ”Der kan ved lov gives særlige regler om færøske og grønlandske folketingsmandaters ikrafttræden og ophør.”
– Der kan ved lov gives særlige regler om færøske og grønlandske folketingsmandaters ikrafttræden og ophør, står der i grundloven.
Løkke afviser graduering af folketingsmedlemmer
Lars Løkke Rasmussen synes ikke, at folketinget kan gradbøje, hvordan de enkelte folketingsmedlemmer forholder sig i de forskellige sager.
– Alle folketingsmedlemmer er folketingsmedlemmer. Det kan jeg ikke gøre nogle ophævelser imod. Jeg kan godt forstå den overvejelse, som Sjúrður Skaale gør. Det står enhvert folketingsmedlem frit at afveje, hvordan han vil positionere sig i en bestemt sag, siger Lars Løkke Rasmussen.
Før skaden sker
Sjúrður Skaale siger, at man kunne lave en model, hvor de færøske medlemmer ikke tager stilling til det, som kan betegnes kun at være danske sager. Uden at nævne en konkret løsning siger han, at det er vigtigt at tage diskussionen nu, hvor der er fred og ro.
– Vi må tage diskussionen nu, før vi står en situationen, hvor vi bliver nødt til at tage den. Hvis nu det havde sket ved seneste valg, at dem der vandt valget i Danmark tabte magten, og det var vores skyld, så havde det været en oppisket stemning. Lad os tage diskussionen nu og bestemme os for, hvad vi vil, siger Sjúrður Skaale.
Dansk Folkeparti: Ikke-problem
– Sjúrður Skaale laver et problem, der ikke er der. Ingen i Folketinget ville løfte et øjenbryn, hvis færinger eller grønlændere blev tungen på vægtskålen. Det er sket så tit i historien, anfører Søren Espersen (DF) i en kommentar
– Hvis Sjúrður Skaale gerne vil fritages for risikoen for at blive tungen på vægtskålen, kan han jo bare lade være med at genopstille, fortsætter Søren Espersen.
Færøske og grønlandske politikerekunne per definition altid støtte den blok, der vinder valget, foreslår han.
– Derved får de for alvor indflydelse og kan ved finanslovene få masser af ting igennem. I stedet sidder de bare og fedter med Enhedslisten og den slags folk fuldstændig uden indflydelse. Sjúrður Skaale burde langt hellere end denne mærkelige diskussion finde ud af, hvordan han skaffer Færøerne indflydelse i riget, slutter Sørens Espersen.
Facebook kommentarer