Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kritiserer lagtingsformand Páll á Reynatúgvu (Tjóðveldi) for at stille forslag om afskaffelse af folketingsmandater.
Det er at snige selvstændighedsdebatten ind ad bagdøren, mener statsministeren. I den sammenhæng er fordøren en folkeafstemning på Færøerne om selvstændighed.
Lagtingsformandens forslag om at afskaffe de to færøske folketingsmandater blev diskuteret i folketinget tirsdag 12. marts.
Sjúrður Skaale, folketingsmedlem for Javnaðarflokkurin (Socialdemokraterne), rejste spørgsmålet under den sidste udvidede spørgetime i denne valgperiode.
Sjúrður Skaale spurgte, hvordan Danmark ville forholde sig, hvis et flertal i det færøske lagting ønsker at der ikke skal afholdes et folketingsvalg på Færøerne. Sjúrður Skaale understregede, at folketinget aldrig modsætter de lovændringer, som Færøerne ønsker.
– Jeg vil indhente en juridisk vurdering, hvis det bliver vedtaget. Hvis den forpligter mig og folketinget her til, at der ikke skal afholdes folketingsvalg, så er jura juraen, svarede Lars Løkke Rasmussen.
Sjúrður Skaale understregede, at hans parti ikke støtter forslaget, men ifølge grundlovens paragraf 32, kan der lovgives særlige regler for de færøske og grønlandske folketingsmedlemmer.
Kritik af retorikken
Lars Løkke Rasmussen valgte også den politiske vinkel i sit svar. Her kritiserede han måden, der bliver forsøgt at skabe splid i rigsfællesskabet.
– Jeg synes, det er underlig bagvendt måde at tage selvstændighedsdebatten på. Ligesom at skrælle relationen indefra. I stedet for at kæmpe den kamp åbent ved kræve en færøsk folkeafstemning og løsrivelse, sagde Lars Løkke Rasmussen.
Rigsmøde i april
Magni Arge, folketingsmedlem for Tjóðveldi (Republikanerne), henviste til, at der er flere og flere eksempler på, at Færøerne og Danmark har hver sine interesser, og det skaber konfrontationer i rigsfællesskabet.
Det bliver tydeligere og tydeligere, at flere færøske partier er utilfredse den udenrigspolitiske lov, fortsatte Magni Arge.
Lars Løkke Rasmussen kunne dog ikke love, at noget sker på den front, men appellerede til at være pragmatisk i sin tilgang til udenrigsloven. Alle tre lande har set på, hvordan kan man lave ændringer eller hvordan Færøerne og Grønland kan få større albuerum på det udenrigspolitiske område.
– Vi skal mødes til rigsmøde i april i Grønland, og da skal vores stab gøre op, hvor langt vi er kommet med arbejdet.
Ud af det kunne Magni Arge konkludere, at der næppe bliver folketingsvalg i april.
Facebook kommentarer