Største befolkningsvækst i 14 år på Færøerne

Befolkningstallet på Færøerne var 49.331 den 1. april i år. Det er 591 flere end 1. april sidste år. Væksten svarer til 1,2 procent, og er den største befolkningsvækst i 14 år. Årsagen til væksten er først og fremmest, at fraflytningen fra Færøerne er betydeligt mindre end for nogle år siden.

Tilflytningen til Færøerne er vokset lidt, og antallet af fødsler er stort set uændret de seneste fem år.

Udover befolkningsvæksten ses også en ændring i aldersfordelingen. Færøernes Statistik har opdelt befolkningen i to dele, dem der under 40 og dem der over.

Siden 1. januar 2014 er den ældre del af befolkningen vokset med 666 mennesker og den yngre med 512 i samme periode. Det er et positivt tegn, skriver Færøernes Statistik.

Facebooktwitter
+ posts

Facebook kommentarer