Det kan komme på tale at afsætte flere penge til forsvaret i Arktis. Venstre vil se velvilligt på de kommende ønsker, siger udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen.
Mandag (31. januar) fremlagde regeringen en ny udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi ved et pressemøde på Marienborg.
I den forbindelse udtalte forsvarsminister Trine Bramsen (S), at aftalen om kapacitetspakken, som er et tillæg til det eksisterende engagement, næppe er den sidste, som omhandler sikkerheden i Arktis og Nordatlanten.
Venstre er en del af forsvarsforligskredsen, som lavede aftalen. Micael Aastrup Jensen, som er udenrigsordfører og næstformand for Udenrigspolitisk Nævn, siger, at partiet gerne vil fremrykke forsvarsforhandlingerne. I den forbindelse skal man også se på flere penge til engagementer i Arktis.
-Vi vil lytte til, om forsvaret mener der er behov for ting ud over radaren i forhold til Færøerne. Det handler om forsvaret af hele kongeriget, inklusive færøsk og grønlandsk territorium, siger Michael Aastrup Jensen.
Radar har stor betydning
Grønland, Færøerne og Arktis fylder en del i den 63 siders lange strategi, som blev fremlagt på pressemødet.
Heri fremhæves, at kapacitetspakken på 1,5 mia. kr. til at styrke Forsvarets indsats er et vigtigt led i at bevare sikkerheden i Arktis og Nordatlanten. Pengene skal bruges til overvågning og tilstedeværelse i området.
Der er afsat 400 mio. kr. til en varslingsradar på Færøerne, så man kan se, om russiske militærfly kommer ind i færøsk luftrum.
I øjeblikket venter den danske regering på et svar fra Tórshavn, om Færøerne er villige til at en radar bliver sat op.
Radaren skal dække et hul i NATOs overvågning af Nordatlanten.
– Radaren er altafgørende. Vi oplever desværre et mere aggressivt Rusland. Det er tydeligt for enhver, at Rusland har fløjet over Færøerne flere gange. Derfor er vi nødsaget til, også i Færøernes interesse, at den her klarhed over, hvad der foregår i luften på Færøerne, siger Michael Aastrup Jensen.
Bombefly tæt på Færøerne
Der har flere gange været mistanke om russiske fly har krænket luftrummet over Færøerne. Bare få dage efter pressemødet på Marienborg opstod mistanken igen.
Fire russiske bombefly var tæt på færøsk luftrum onsdag (2. februar). De blev mødt af britiske kampfly vest for Skotland, skriver Sky News.
De russiske fly var af typen Tu-95 Bear H og Tu-142 Bear F. De blev eskorteret ud af Storbritanniens internationale luftrum, oplyser RAF (Royal Air Force), som beskriver hændelsen som rutine.
Det færøske folketingsmedlem Sjúrður Skaale har stillet forsvarsminister Trine Bramsen et § 20-spørgsmål, om den danske regering ved, om flyene kom ind i færøsk luftrum.
Landsstyremanden mister tålmodigheden
Forsvarsforligskredsen fremlagde kapacitetspakken 11. februar sidste år. Efterfølgende henvendte Trine Bramsen sig til det færøske landsstyre angående opstilling af en radar.
Danmark kan i princippet opstille en radar, uden at spørge Færøerne, da Danmark styrer sikkerhedspolitikken, men regeringen vil gerne inddrage Færøerne. Trine Bramsen har erklæret, at der ikke vil blive opstillet en radar, hvis ikke Færøerne giver deres accept.
Landsstyremanden i udenrigsanliggender, Jenis av Rana, har adskillige gange været i udenrigsudvalget i lagtinget for at rådføre sig. Der er uenighed om radaren i udvalget og også i regeringskoalitionen.
Samme dag, som de russiske fly fløj tæt på Færøerne, skulle udenrigsudvalget have et møde om radaren, men det blev formentlig aflyst på grund af korona.
Landsstyremanden har længe ventet på et svar og har nu mistet tålmodigheden. Han siger til Kringvarp Føroya, at han giver udvalget en uge mere til at komme med indstillinger angående opstilling af en militær flyvarslingsradar på Færøerne.
Derefter vil han træffe en afgørelse.
Facebook kommentarer